Normalt slynger store planeter alle mindre himmellegemer ud af deres bane eller opsluger dem. Men både foran og bag Jupiter kredser to grupper af asteroider, som ikke mærker gasgigantens stærke tyngdekraft.
Asteroiderne kaldes trojanere, og deres ligegyldighed med Jupiter skyldes, at de befinder sig i såkaldte lagrangepunkter, hvor Solens og Jupiters tyngdefelter udligner hinanden.
De to punkter indeholder en million asteroider, som trofast har fulgt Jupiter, siden planeten havnede i sin nuværende bane for fire milliarder år siden.
Trojanerne befinder sig i to gravitionelle smørhuller foran og bag Jupiter, hvor kæmpeplanetens tyngdefelt ikke sparker dem væk.
Astronomernes interesse for netop denne type asteroider er stor, da trojanerne repræsenterer de oprindelige byggeklodser af sten og is, som grundlagde Solsystemets yderste kæmpeplaneter.
Derfor bliver NASA’s næste store asteroidejægere – Lucy og Psyche – sendt til denne fjerne afkrog af Solsystemet, hvor de bl.a. skal helt tæt på en gigantisk metalklump.
Lucy jagter kul og is
Lucy skal som den første sonde nogensinde flyve tæt forbi seks trojanere og observere dem på nært hold. Første stop på rejsen er trojanere foran Jupiter, hvor sonden skal undersøge de to hovedtyper af asteroider.
Den første type er kulstofasteroider, der stammer fra den ydre del af asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter, mens den anden type er iskloder, som er dannet i Kuiperbæltet på den anden side af Neptun.
Senere drager Lucy ud til den bagerste gruppe af trojanere, hvor sonden skal observere to asteroider, som kredser omkring hinanden. Dobbeltasteroider er almindelige i Kuiperbæltet, og observationerne vil derfor kaste nyt lys på, hvordan isasteroiderne opstod i Solsystemets udkant.
Metalasteroide får besøg i 2026
NASA vil dog ikke kun undersøge asteroider af sten og is. I 2022 opsendes sonden Psyche, som i 2026 går i kredsløb om metalasteroiden af samme navn.
Asteroiden består primært af jern og nikkel og er sandsynligvis kernen fra en smadret forløber for Solsystemets nuværende planeter, et såkaldt planetkim, på størrelse med Mars.
Metalasteroiden Psyche er sandsynligvis den tilbageværende kerne fra en forløber for planeterne. I 2026 skal sonden af samme navn observere metalasteroiden fra nært hold.
Sonder har allerede besøgt stenasteroider, som repræsenterer Jordens kappe, og kulstofasteroider, som forsynede den unge klode med vand og livets byggesten.
Undersøgelser af Psyche vil nu give astronomerne indblik i, hvordan planeternes indre kerne af jern opstod, samt hvordan metalasteroider bidrog til de rige metalforekomster i jordskorpen.
Dermed vil Psyche give astronomerne den sidste brik i puslespillet om, hvordan Solsystemets indre planeter blev dannet.
Asteroide kan ramme Jorden allerede næste år
En kan smadre et kontinent, mens en anden kan ramme os allerede næste år. Astronomerne har ranglistet de fem farligste asteroider efter, hvor stor risikoen er for et nedslag kombineret med den skade, det vil forvolde. Vil du vide, præcis hvilken dato du skal søge i skjul? Så læs her:
