En asteroide cirkulerer rundt om Solen på samme bane som Jorden, fastslår forskere i en ny rapport.
Asteroiden befinder sig på et særligt sted i tyngdefeltet, hvor Solens tyngdekraft udligner Jordens, og derfor hiver hverken planeten eller Solen det - i sammenligning - lille objekt ind i en kollision.
Vores nye nabo kan både blive en vigtig mellemstation for yderligere udforskning af rummet, ligesom den kan fortælle os mere om starten på vores solsystem.
Kilometer-stor nabo hænger ved i årtusinder
Asteroiden er en såkaldt trojaner - dvs. den deler et andet og større himmelobjekts bane rundt om et endnu større himmellegeme, fx Jordens bane rundt om Solen.
Denne type asteroider blev først spottet ved Jupiter, der har en klynge af trojaner-asteroider både foran og bag sig på sit kredsløb. De første asteroider af denne art blev navngivet efter figurer fra den Trojanske Krig, der siden har givet navn til typen også.
Den nye trojaner, som har fået navnet 2020 XL5, er næsten 1,2 kilometer bred og består sandsynligvis af kulstof, skriver de spansk forskere i rapporten.
XL5 er kun den anden Jord-trojaner, som astronomerne har fundet. I 2010 blev den første, 2010 TK7 opdaget efter årtiers jagt. Astronomerne har nemlig kendt til trojanske asteroider længe - Jupiter har flere end 11.000, Neptun har 32, Mars ni og Uranus en enkelt.
Astronomerne regner med, at der også gemmer sig flere på Jordens bane. Og de bliver nemmere at finde nu, fordi dataene fra XL5 kan guide de professionelle stjernekiggere.
Der skulle også være rig mulighed for at indsamle mere viden om vores nye nabo, for i følge forskernes udregninger bliver den hængende på samme kredsløb som Jorden de næste 4.000 år.
Tyngdefelters blinde vinkel beskytter asteroiden
Vores nye nabo blev først opdaget i december 2020, men det er først nu, forskerne er sikre på, at XL5 rent faktisk er en Jord-trojaner.
Lagrange-punkter
Mellem to objekter, hvor det mindre kredser om det større, er der fem punkter, hvor tyngdekræterne mellem de to himmellegemer sætter hinanden i skak.
På de fem punkter kan mindre objekter overleve, fordi de større objekter ikke trækker dem mod sig i en ellers uundgåelig kollision.
Vores nye trojaner-asteroide 2020 XL5 ligger i L4, dvs. foran Jorden på vores fælles bane rundt om Solen.
Mellem Jorden og Månen er der ligeledes fem Lagrange-punkter.
Netop fordi asteroiden følger samme bane om Solen, som vi gør, er det svært at observere den. Det kræver en særligt spids vinkel, før XL5 er synlig - oftest i skumring, hvor lyset besværliggør gode billeder.
Selvom en asteroide på XL5's størrelse ville jævne Tokyo med jorden, hvis den slog ned i storbyen, skal vi ikke frygte vores nye nabo.
Trojanske asteroider ligger nemlig på særlige punkter på større himmellegemers kredsløb, hvor tyngdekraften fra Solen udligner trækket fra asteroidens nærmere nabo.
Jorden og Solen trækker lige hårdt i XL5, fordi den ligger på et såkaldt Lagrange-punkt, og derfor hiver hverken vores planet eller Solen den lille asteroide mod sig i et sammenstød.
Asteroide kan blive vigtig allieret for astronomerne
Eksperterne håber, at XL5 kan blive en vigtig allieret i fremtidens rumforskning.
Når asteroiden er tættest på Jorden i sit kredsløb, er den stadig lidt over 11 millioner kilometer fra os - omtrent 30 gange så langt væk som Månen.
Det var her fra observatoriet på toppen af Hawaiis Mauna Kea, 2020 XL5 første gang blev iagttaget.
Alligevel tror eksperter, at den nye nabo kan blive billigere at besøge end Månen på sigt. Og det kan bane vejen for at bruge den som mellemlanding på længere rummissioner og potentielt at udvinde ressourcer fra den.
Ifølge forskerne bag rapporten kan yderligere undersøgelser af XL5 også kaste lys over, hvordan trojanske asteroider bliver fanget i Lagrange-punkterne, og måske hvor de kommer fra.
Forhåbentligt kan undersøgelser af den art gøre os klogere på, hvordan solsystemer, planeter, måner og andre himmelobjekter bliver til.