Snart sætter rumsonden Double Asteroid Redirection Test, DART, kurs mod et frontalsammenstød med en asteroide, der kredser om Solen.
DARTs selvmordsmission skal fastslå, om eksisterende teknologi er i stand til at afbøje asteroider på kollisionskurs med Jorden.
Gennem et live-videolink giver NASA dig mulighed for - på allernærmeste hold - at følge opsendelsen, der efter planen finder sted tidligt om morgenen d. 24. november kl. ca. 7.20 dansk tid.
VIDEO: Følg DARTs endegyldige farvel til Jorden her
DART skal torpedere asteroide
DART er på størrelse med en lille bil og letter ombord på en SpaceX Falcon 9-raket, der løfter rumfartøjet ud af Jordens kredsløb og i retning mod dobbeltasteroiden Didymos.
Rumsonden når frem til asteroiden og dens mindre følgesvend, månen Dimorphos, i oktober 2022.
Sondens ene instrument, det optiske kamera DRACO, bygger på missilteknologi og er udviklet til at tage billeder af de to asteroider og derudover at styre DART uden kommandoer fra Jorden.
Efter et systemtjek ændrer DART kurs og indleder sin kamikazemission.
1. DART bringes på kollisionskurs
DART flyver tæt forbi asteroiden 2001 CB21 for at tjekke systemerne, før den sætter kurs mod Didymos. Når afstanden er 38.000 km, tager det automatiske navigationssystem over og styrer DART ind i Dimorphos bane.
2. Sammenstød skaber stort krater
DART smadrer ind i Dimorphos med en hastighed på over 21.000 km/t. Kollisionen skaber et flere meter stort krater og sender en kolossal støvsky ud i rummet. Den kan forskere let se i teleskoper og derved afgøre, om målet er ramt.
3. Teleskoper afslører kursændring
Et netværk af teleskoper følger asteroiderne efter sammenstødet. Da de to kloder kredser om hinanden, kan den langvarige effekt måles – også selvom Dimorphos' fart kun ændrer sig 0,014 km/t efter nedslaget.
Ca. ti dage før sammenstødet frigver DART en lille satellit kaldet LICIACube, som skal sende billeder og oplysninger tilbage til Jorden.
Planetskjold skal skærme mod asteroidekatastrofe
Den rå bevægelsesenergi fra DART, der buldrer ind i Dimorphos med 6,6 km/s takket være en avanceret ionmotor, skulle gerne forkorte månens omløbstid med flere minutter. Teleskoper på Jorden vil kunne se forskellen.
Den omkredsende månes reducerede hastighed resulterer i et kredsløb, der ligger tættere på Didymos og derfor påvirker den større asteroides fart og bane.
I 2024 bliver ESA-sonden Hera opsendt for igen at besøge Didymos-systemet og studere skaderne fra DARTs sammenstød i detaljer.
Viden fra begge missioner skal afgøre, om sonder kan bruges til at puffe asteroider ud af kurs.
Didymos og Dimorphos passerer Jorden i en afstand på 5,9 millioner km i 2123, og truer derfor ikke Jorden direkte. Men over 22.000 asteroider kredser om Solen i baner, der bringer dem faretruende tæt på vores klode.
Jorden er omsværmet af 22.000 potentielt farlige asteroider, som kan udslette alt fra en enkelt by til al civilisation.
Allerede i 2022 passerer en asteroide, der florerer på listen over farlige himmellegemer på kollisionskurs. Heldigvis er risikoen for et sammenstød med Jorden 1/3800 og dermed til at overse.
Ingen kendte asteroider større end 140 meter i diameter er på kollisionskurs inden for de næste 100 år. Men kun omkring 40 procent af asteroiderne i den størrelsesorden menes at være opdaget.
Hvis DARTs mission er en succes, er astronomerne kommet et skridt nærmere et forsvarsværn, der kan holde Jordens bane fri for forhindringer.