Snart sætter rumsonden Double Asteroid Redirection Test, DART, kurs mod et frontalsammenstød med en asteroide, der kredser om Solen.
DARTs selvmordsmission skal fastslå, om eksisterende teknologi er i stand til at afbøje asteroider på kollisionskurs med Jorden.
Gennem et live-videolink giver NASA dig mulighed for - på allernærmeste hold - at følge opsendelsen, der efter planen finder sted tidligt om morgenen d. 24. november kl. ca. 7.20 dansk tid.
VIDEO: Følg DARTs endegyldige farvel til Jorden her
DART skal torpedere asteroide
DART er på størrelse med en lille bil og letter ombord på en SpaceX Falcon 9-raket, der løfter rumfartøjet ud af Jordens kredsløb og i retning mod dobbeltasteroiden Didymos.
Rumsonden når frem til asteroiden og dens mindre følgesvend, månen Dimorphos, i oktober 2022.
Sondens ene instrument, det optiske kamera DRACO, bygger på missilteknologi og er udviklet til at tage billeder af de to asteroider og derudover at styre DART uden kommandoer fra Jorden.
Efter et systemtjek ændrer DART kurs og indleder sin kamikazemission.
Ca. ti dage før sammenstødet frigver DART en lille satellit kaldet LICIACube, som skal sende billeder og oplysninger tilbage til Jorden.
Planetskjold skal skærme mod asteroidekatastrofe
Den rå bevægelsesenergi fra DART, der buldrer ind i Dimorphos med 6,6 km/s takket være en avanceret ionmotor, skulle gerne forkorte månens omløbstid med flere minutter. Teleskoper på Jorden vil kunne se forskellen.
I 2024 bliver ESA-sonden Hera opsendt for igen at besøge Didymos-systemet og studere skaderne fra DARTs sammenstød i detaljer.
Viden fra begge missioner skal afgøre, om sonder kan bruges til at puffe asteroider ud af kurs.
Didymos og Dimorphos passerer Jorden i en afstand på 5,9 millioner km i 2123, og truer derfor ikke Jorden direkte. Men over 22.000 asteroider kredser om Solen i baner, der bringer dem faretruende tæt på vores klode.
Allerede i 2022 passerer en asteroide, der florerer på listen over farlige himmellegemer på kollisionskurs. Heldigvis er risikoen for et sammenstød med Jorden 1/3800 og dermed til at overse.
Ingen kendte asteroider større end 140 meter i diameter er på kollisionskurs inden for de næste 100 år. Men kun omkring 40 procent af asteroiderne i den størrelsesorden menes at være opdaget.
Hvis DARTs mission er en succes, er astronomerne kommet et skridt nærmere et forsvarsværn, der kan holde Jordens bane fri for forhindringer.