Missilsonde skal puffe asteroide ud af kurs

22.000 kendte asteroider kredser tæt om Jorden, men den største trussel kommer fra dem, vi endnu ikke har opdaget. Derfor optrapper astronomerne nu overvågningen og øver sig i at smadre asteroider væk fra vores klode.

22.000 kendte asteroider kredser tæt om Jorden, men den største trussel kommer fra dem, vi endnu ikke har opdaget. Derfor optrapper astronomerne nu overvågningen og øver sig i at smadre asteroider væk fra vores klode.

I ugevis er den lysende plet på den skandinaviske nattehimmel blevet større. Asteroiden Bennu er på katastrofekurs mod Jorden.

Pludselig blusser himlen op. Bennu er trådt ind i atmosfæren. 65 km fra overfladen brister den rødglødende asteroide og bryder op i mindre stykker, som nærmer sig Sverige med 99.000 km/t.

Med et gigantisk skrald smadrer det største stykke sig 3 km ned i den svenske undergrund og udløser en energi svarende til 80.000 Hiroshimabomber. En 10 km bred ildkugle rejser sig mod himlen.

Trykbølgen breder sig ubønhørligt. Bygninger og broer kollapser, mens alle træer i 100 km’s omkreds bliver lagt ned. Selv i Trondheim, 700 km væk, ryster et jordskælv på 7,5 husene i grus.

Asteroide Bennu.

Bennu har en diameter på over en halv kilometer og drøner faretruende tæt forbi Jorden om ca. 100 år.

© JAXA, University of Tokyo, Kochi University, Rikkyo University, Nagoya University, Chiba Institute of Technology, Meiji University, University of Aizu and AIST.

Da NASA i 2017 sendte sonden OSIRIS-REx ud mod asteroiden Bennu for at indsamle asteroidestøv i en sand nålestiksmanøvre, var det ikke kun for at blive klogere på Solsystemets fødsel.

Bennu udgør også en reel trussel og kan inden for 200 år banke ind i Jorden med katastrofale konsekvenser.

Nu skal nye teknologier gøre det muligt at opdage de farlige asteroider tidligere, mens missilsonden DART skal vise, hvorvidt asteroider som Bennu kan puffes ud af kurs.

20.000 asteroider kan ramme os

Astronomerne rangordner de truende asteroider i en skala, som kombinerer to kriterier. Det ene er risikoen for et nedslag, mens det andet er omfanget af den skade, som nedslaget vil forvolde.

Listen toppes af den store asteroide 1950 DA med et tværsnit på 1,3 km, fordi en kollision med Jorden vil kunne molestere et helt kontinent. Risikoen for, at kæmpen rammer kloden, er 1/8300. Et eventuelt nedslag vil dog først finde sted i år 2880, hvilket giver os god tid til at tage vores forholdsregler.

Asteroide kan ramme Jorden allerede i 2022

Asteroide rammer Jorden.
© Shutterstock

En kan smadre et kontinent, mens en anden kan ramme os allerede næste år. Astronomerne har ranglistet de fem farligste asteroider efter, hvor stor risikoen er for et nedslag kombineret med den skade, det vil forvolde. Vil du vide, præcis hvilken dato du skal søge i skjul? Så læs her:

Situationen er mere akut med den 565 m brede Bennu, som er nummer to på listen. I 2135 passerer Bennu forbi Jorden i en afstand på kun 300.000 km, hvilket kan ændre asteroidens bane, så risikoen for et nedslag i år 2175-2196 når op på 1/2700.

Hvis Bennu til den tid flyver tæt forbi kloden, vil der nærmest med garanti ske et katastrofalt nedslag omkring år 2200.

OSIRIS-REx’ observationer af Bennu kan give forskerne en uvurderlig viden, hvis de en dag skal ændre asteroidens kurs. Bennu har nemlig vist sig at være en overraskende løst sammenkittet rodebunke af grus og sten, hvor 40 procent af asteroidens indre er tomt hulrum.

Farlige asteroider

Jorden er omsværmet af 22.000 potentielt farlige asteroider, som kan udslette alt fra en enkelt by til al civilisation.

© JPL-Caltech/NASA

Den største risiko i nær fremtid kommer imidlertid fra asteroider, som astronomerne endnu ikke har opdaget. Det blev der sat en tyk streg under, da asteroiden 2019 OK for to år siden susede forbi Jorden i en afstand på blot 65.000 km.

Selvom asteroiden har en diameter på op mod 130 meter, blev den først spottet dagen før passagen. Størrelsen svarer til den asteroide, som i 1908 eksploderede i atmosfæren over Tunguska i Sibirien.

Eksplosionen knækkede 80 millioner træer i et skovområde på knap halvdelen af Danmarks areal. Hvis asteroiden var eksploderet over en storby, ville katastrofen have kostet tusindvis af menneskeliv og medført store materielle tab.

Hullet i sydhimlen lappes

Ifølge NASA’s beregninger er de 22.000 kendte asteroider kun toppen af isbjerget.

Store asteroider med diametre på over 1000 meter er lettest at spotte, og astronomerne antager, at de kender 95 procent af dem.

Anderledes forholder det sig med de mindre asteroider. Vores teleskoper har således kun fundet 45 procent af asteroiderne med et tværsnit på 140-1000 meter, der som Bennu potentielt kan udslette et land, mens blot 0,15 procent af asteroiderne med en diameter på under 140 meter er kortlagt. Derfor bliver de som regel først først opdaget, når de kolliderer med Jorden.

Det skete senest i 2013, hvor en asteroide med en diameter på 20 meter bragede ned gennem atmosfæren med en hastighed på over 60.000 km/t og eksploderede over byen Tjeljabinsk i Uralbjergene.

VIDEO: Asteroide eksploderer over Rusland

Over 7000 bygninger blev beskadiget, og 1500 mennesker måtte indlægges på hospitalet. Hovedparten af de materielle skader var vinduer, som blev blæst ud af husene, mens de fleste indlæggelser skyldtes sår efter flyvende glasskår.

Et varsel på blot én dag ville have muliggjort en evakuering, mens myndighederne med et par dages varsel kunne have afdækket vinduer og undgået de fleste skader på bygningerne.

Nye teleskoper skal varsle nedslag

Sådanne varsler er siden 2015 kommet fra de to ATLAS-teleskoper på Hawaii. Målet er at kunne give tre ugers varsel for en mellemstor asteroide, der kan lægge et land øde, en uges varsel for et nedslag, som kan smadre en millionby, og en dags varsel for asteroider som den, der eksploderede over Tjeljabinsk.

ATLAS-teleskoperne er imidlertid blinde for 30 procent af himlen over den sydlige halvkugle, og derfor udbygges netværket med to teleskoper i Sydafrika og Chile.

Samtidig planlægger Det Europæiske Rumagentur (ESA) fire innovative teleskoper fordelt rundt på kloden.

Teleskoperne fungerer som flueøjne og har brede synsfelter, som kan spotte alle potentielt farlige asteroider med diametre på ned til 40 meter, inden de rammer atmosfæren. Det første flueøje bliver bygget på Sicilien og indleder observationerne i løbet af 2021.

ESA Flyeye-teleskop

ESA’s Flyeye-teleskoper er udstyret med flere linser, akkurat som en stueflues facetøjne, hvilket giver et bredt synsfelt.

© A.Baker/ESA

Fra 2025 vil overvågningen blive markant forbedret, når NASA tager et nyt rumteleskop i brug. Near-Earth Object Surveillance Mission (NEOSM) skal finde 90 procent af alle potentielt farlige asteroider med tværsnit på over 140 meter og spotte tusindvis af små asteroider med diametre på ned til 30 meter, mens de stadig er langt fra Jorden.

Asteroide puffes ud af kurs

Hvis en stor asteroide er på katastrofekurs mod Jorden, vil vi typisk have flere år til at afværge nedslaget. Gennem tiden har fysikere, astronomer og opfindere foreslået adskillige kreative metoder, fx at sprænge asteroiden i stumper og stykker med en atombombe.

Men det mest realistiske forsvar er at ændre asteroidens kurs langt fra Jorden ved at ramme den med en satellit. Den 22. juli 2021 opsender NASA missilsonden Double Asteroid Redirection Test (DART), som i oktober 2022 skal teste strategien i praksis.

Her når DART ud til den 780 meter brede asteroide Didymos, som er omkredset af en mindre asteroide, kaldet Didymoon, med en diameter på 160 meter.

Den 500 kg tunge DART-sonde skal brage frontalt ind i Didymoon med 21.000 km/t. Sammenstødet ventes at sænke månens hastighed en smule og ændre varigheden af dens 11,9 timer lange kredsløb om Didymos med flere minutter – nok til, at teleskoper på Jorden kan registrere ændringerne.

Ny sonde analyserer skudsår

Forskerne får dog langt mere detaljerede data, når ESA i 2024 opsender sonden Hera, som to år senere går om Didymos.

Gennem et halvt år følger Hera de to asteroider, hvor den bl.a. bestemmer Didymoons masse og måler, præcis hvor meget stødet fra DART har forandret dens bane. Samtidig bliver krateret efter sammenstødet fotograferet med en opløsning på ned til ti centimeter, mens radarskanninger af Didymoon vil vise, om den, ligesom Bennu, er en løst sammenkittet rodebunke af sten og grus.

Ud af de i alt 1786 potentielt farlige asteroider, som har en diameter på over 140 meter, er 75 procent nemlig porøse kulstofasteroider.

Erfaringerne med DART’s beskydning af Didymoon vil derfor være bredt anvendelige, hvis en stor kulstofasteroide som Bennu på et tidspunkt sætter kurs mod Jorden og truer med at knuse Skandinavien.

Rumsonde gnaver i asteroide

Hayabusa 2
© JAXA

Asteroider truer ikke kun Jorden med død og ødelæggelse. De kan også løse gåden om Solsystemets dannelse, og hvordan livet opstod. Nu har rumsonden Hayabusa-2 efter en rejse på mere end 5 milliarder km hjembragt et stykke af det oprindelige Solsystem. Læs mere her: