Asteroidi, katastrofi

Mørk asteroide udslettede dinosaurerne

For 66 millioner år siden smadrede en kæmpeasteroide ind i Jorden. Nu har computersimulationer afsløret, hvor den kom fra.

For 66 millioner år siden smadrede en kæmpeasteroide ind i Jorden. Nu har computersimulationer afsløret, hvor den kom fra.

Shutterstock

66 millioner år efter den kataklysmiske katastrofe, som udryddede de store dinosaurer, har forskere omsider fundet ud af, hvor dommedagsasteroiden kom fra.

Astronomerne har for længst regnet sig frem til, hvad der skete den skæbnesvangre dag: En asteroide med en diameter på 15-20 km slog med en hastighed af ca. 50.000 km/t ned i det, der i dag er Mexico.

Kollisionen ændrede klimaet på Jorden og forårsagede en masseudryddelse. Men hvor kom den altødelæggende sten fra?

Det spørgsmål satte en gruppe forskere fra Southwest Research Institute i USA sig for at besvare.

Asteroide, krater

© Shutterstock

3 facts om asteroider

  • Antal: Astronomer anslår, der findes over 150 mio. Heraf er 545.000 navngivet.

  • Størrelse: Diameteren varierer fra få meter til adskillige kilometer.

  • Oprindelse: Rester, som blev tilovers, da planeterne samlede sig for 4,6 mia. år siden.

Asteroider er små himmellegemer, som er i kredsløb om Solen – primært i et bælte mellem Mars og Jupiter.

Her er millioner af asteroider, og af og til betyder kollisioner mellem dem, at en asteriode skubbes ud af asteroidebæltet – og måske sætter kurs mod Jorden.

Ved hjælp af computermodeller simulerede forskerne mange hundrede millioner års bevægelser i astroidebæltet, og resultaterne viste, at der med 250 millioner års mellemrum opstår en situation, hvor en asteroide med en diameter på mere end 10 km bliver revet ud af den yderste del af asteroidebæltet og kommer på kollisionskurs med Jorden.

Af disse rumsten vil halvdelen komme fra et område i asteroidebæltet med “mørke asteroider”, som er skabt tidligt i Solsystemets historie og er mørke, fordi de har et højt indhold af kulstof.

Et højt indhold af kulstof stemmer fint overens med analyser af prøver fra nedslagsstedet, og når simulation og prøver peger i samme retning, tør astronomerne godt udpege en mørk asteroide som synderen.