Ceres

Ceres - Solsystemets interessante dværgplanet

Ceres blev opdaget i 1801, og fik som den første dværgplanet besøg af et rumfartøj i 2015. Det historiske besøg ledte til en række opdagelser, der har gjort forskere meget interesserede i den lille planet.

Ceres blev opdaget i 1801, og fik som den første dværgplanet besøg af et rumfartøj i 2015. Det historiske besøg ledte til en række opdagelser, der har gjort forskere meget interesserede i den lille planet.

Shutterstock

Ceres oprindelse og opdagelse

Ceres er opkaldt efter den romerske høstgudinde. Dværgplaneten blev skabt for omkring 4,5 milliarder år siden sammen med resten af Solsystemet.

Forskere beskriver Ceres som en såkaldt embryo-planet, hvilket beskriver en planet, der efter sin dannelse ikke blev fuldt udviklet.

Teorien er, at Jupiters stærke tyngdekraft forhindrede dværgplaneten i at blive en ‘færdig’ planet.

Det var den italienske astronom Giuseppo Piazzi, der opdagede Ceres den 1. januar 1801.

Først blev himmellegemet klassificeret som en asteroide, men i 2006 blev Ceres kategoriseret som en dværgplanet bl.a. pga. dens størrelse.

Ceres’ position i Solsystemet

Ceres er den eneste dværgplanet i vores indre solsystem, og den er det største himmellegeme i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter.

Afstanden mellem Ceres og Solen er 2,8 AU (astronomiske enheder). 1 AU svarer til den gennemsnitlige afstande mellem Jorden og Solen.

Afstanden på 2,8 AU betyder, at det tager lyset fra Solen ca. 22 minutter at nå Ceres og ca. 8 minutter for lyset fra Solen at nå Jorden.

Asteroidebælte

Asteroidebæltet ligger mellem Mars og Jupiter i vores solsystem

© McREL/NASA

Hvor stor er Ceres i sammenlignet med Jorden?

Jordens diameter er ca. 13 gange Ceres’. Nedenfor kan du se flere sammenligninger mellem Ceres og Jorden.

Her kan du derfor se en forskellene mellem dværgplaneten og vores planet.

Dværgplaneten Ceres
© Shutterstock

Ceres

  • Diameter: 952,4 km
  • Omkreds: 2.992,1 km
  • Masse: 947 x 1018 kg
  • Tyngdeacceleration: 0,28 m / s2
  • Overfladetemperatur: -105 ° C
  • Afstand til solen: 2,8 AU
  • Rotation: 9 timer
  • Bane omkring Solen: 4,6 år
Planeten jorden
© Shutterstock

Jorden

  • Diameter: 12 742 km
  • Omkreds: 40 030,2 km
  • Masse: 597,2 x 1022 kg
  • Tyngdeacceleration: 9,80665 m / s2
  • Overfladetemperatur: 14 ° C
  • Afstand til solen: 1 AU
  • Rotation: 24 timer
  • Bane omkring Solen: 1 år

Ceres Dawn Mission

I 2007 opsendte NASA sonden Dawn for at undersøge de to største himmellegemer i asteroidebæltet, Ceres og Vesta.

Fire år efter ankom Dawn til Vesta, og lidt over et år senere begyndte rejsen mod Ceres. Det blev en tur på 30 måneder, og den 5. marts 2015 ankom Dawn til dværgplaneten.

Ceres Dawn Mission

Ceres Dawn Mission, illustration fra NASA.

© Shutterstock

Vand på Ceres

Mens Dawn var i kredsløb om Ceres, undersøgte sondes infrarøde kameraer planetens overflade for at afsløre grundstoffer og mineralske sammensætninger.

Flere områder lyste op på kameraerne, herunder Occator-krateret på Ceres’ sydside.

Områderne viste sig at indeholde saltaflejringer af natriumcarbonat, der formentlig stammer fra en flydende væske, der er presset op til overfladen og fordampet.

Hvor væsken kom fra blev dog først afklaret i 2020, da data fra sondens sidste målinger og billeder blev endeligt analyseret.

Ifølge forskning publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature stammer væsken fra et reservoir af saltlage eller saltholdig vand, der er omkring 40 kilometer dybt og flere hundrede kilometer bredt.

På Ceres vil vand hurtigt fordampe, men Dawn afslørede, at saltaflejringerne stadig indeholdt vand, hvilket tyder på, at der stadig løber væske i reservoiret, og at der fortsat er geologiske processer, der presser materiale op fra dybet.

Organisk materiale på Ceres

Udover vand fandt NASA også tegn på organisk materiale som fx kulstof omkring Ernut-krateret, der befinder sig på Ceres’ nordlige side.

Forskerne mener ikke, at molekylerne stammer fra en ekstern kilde, fx i form af en asteroide der bragte molekylerne med i et nedslag, men at de er dannet på Ceres.

Fundet af organisk materiale og vand kan være et tegn på, at Ceres engang har været beboelig.

Om der har endda har været liv på dværgplaneten vil kun yderligere ekspeditioner kunne svare på.

Ceres og fremtidige missioner

Selvom Ceres har fanget forskernes interesse, er der på nuværende tidspunkt ingen nye ekspeditioner planlagt.

I fiktionens verden er der derimod masser af eksempler på, hvad der kan ske med Ceres i fremtiden.

I science-fiction tv-serien The Expanse (2015) følger vi politibetjenten Joe Miller, der har til opgave at finde den forsvundne kvinde Julie Mao.

Ceres i The Expanse er i dette tilfælde en veludviklet rumstation, hvor Joe Miller begynder sit detektivarbejde. Tv-serien spekuleres i at finde sted omkring år 2350 - hvordan virkeligheden udvikler sig kan kun bestemmes af fremtiden.