Planeterne, som kredser om vores Sol, bevæger sig i forbavsende stabile og præcise baner. Men hvor stabilt er vores solsystem egentligt? Det har to canadiske fysikere valgt at undersøge.
Hovedkonklusionen i artiklen er, at selv små gravitationspåvirkninger kan forårsage dramatiske effekter på grund af de kaotiske og komplekse kræfter, der sættes i spil.
For at tingene skal gå virkeligt galt i vores solsystem, så skal der ikke mere til, end at den gennemsnitlige afstand mellem Neptun og Solen ændres med 0.1 procent.
Det vil gøre risikoen for, at solsystemet rammes af kaos, ti gange større.
Katastrofen inde fra vores eget solsystem
Et muligt scenarie kunne være en ustabilitet fra vores mindste planet i solsystemet, Merkur.
Merkurs perihelium – det sted på en planets bane om Solen, hvor afstanden er mindst – bevæger sig med omkring 1,5 grader hvert tusinde år, som vil være meget tæt på Jupiters egen bane.
Hvis de to planeter skulle være så uheldige at synkronisere deres baner, så er der én procents chance for, at Merkur ville blive trukket ud af sit kredsløb.
Det ville betyde, at Merkur enten bliver slynget helt ud af vores solsystem eller komme på kollisionskurs med Venus, Solen eller endda Jorden i løbet af de næste tre til fire milliarder år.
”Solsystemets vej til dynamisk ustabilitet bestemmes i sidste ende af kaos. Den mest sandsynlige vej til ustabilitet er imidlertid en resonans mellem Merkur og Jupiter, som fører til en stigning i Merkurs excentricitet. Dette kan føre til en kollision med Venus,” fortæller en af forfatterne bag studiet, ph.d.-studerende i fysik ved University of Toronto, Garett Brown, på Twitter.
Selv en 0,1 procent ændring i Neptuns afstand fra solen ville kunne starte en række apokalyptiske begivenheder, viser simulering.
Fysikerne undersøgte også, hvad der ville ske, hvis en forbipasserende stjerne kom for tæt på vores solsystem.
Mens Merkur er den planet, der er tættest på Solen, så befinder Neptun sig længst væk. Neptun kan derfor være sårbar overfor indblanding udefra.
Katastrofer ude fra vores solsystem
Hvis en forbipasserende stjerne, som ikke engang behøver være så stor som vores egen Sol, endte med at trække Neptun ud af sin bane, ville den efterfølgende sneboldeffekt have katastrofale følger for resten af solsystemet.
Virkningerne fra en forstyrrelse på blot 0,1 procent – hvilket svarer til 4,5 millioner kilometer i Netpuns semi-hovedakse – ville sprede sig til Jorden og Mars på kun 20 millioner år.
En forstyrrelse på 10 procent ville ende i en katastrofe for både os og den røde planet.
Chancerne for at vores solsystem ender i kaos, hvis Neptun (længst til højre) forstyrres af en forbipasserende stjerne, er meget lille. Skulle katastrofen ramme, vil det tage flere millioner år, før vi kunne mærke effekterne på Jorden. Til den tid ville Solen være brændt ud. Et andet scenarie kan ske ved at Merkur (længst til venstre) ændrer bane.
Forskerne kørte 2880 simuleringer igennem et computerprogram, hvoraf 960 havde forstyrrelser, der var for små til at blive målt.
I fire af simuleringerne ville Merkur ramme Venus, mens 26 simuleringer viste forskellige scenarier med kaos.
Et scenarie var en kollision mellem Jorden og Mars, mens en del af de sidste scenarier udspillede sig på en måde, hvor Uranus, Neptun og Merkur ville blive slynget helt ud af vores solsystem.
Der er dog ingen grund til panik. Der er kun 20 "chancer" i løbet af de næste 100 milliarder år for, at en stjerne kommer tæt nok på en af planeterne i vores solsystem til, at det ville forstyrre dens bane.