I årtier har astronomer været på jagt efter en ukendt planet i Solsystemet, den såkaldte Planet 9. Ifølge teorien findes den 13-26 gange så langt fra Solen som den yderste af de kendte planeter, Neptun.
Planet 9 er aldrig observeret, men banerne hos seks mindre kloder i udkanten af Solsystemet tyder på, at de påvirkes af tyngdekraften fra et ukendt objekt, som er ca. ti gange så tungt som Jorden.
Seks små kloder sladrer om Planet 9
Teorien om en ukendt Planet 9 langt ude i Solsystemet bygger på observationer af banerne hos seks små kloder i Kuiperbæltet. Deres baner (blå) kan kun forklares, hvis de påvirkes af tyngdekraften fra et større objekt med en fjern og meget aflang bane (rød), som ligger meget længere ude end Neptuns bane (gul).
Hvis Planet 9 eksisterer, kan den formentlig beskrives sådan:
Type: Gasplanet.
Diameter: 2-4 gange Jordens.
Masse: 10 gange Jordens eller 0,6 gange Neptuns.
Afstand til Solen: 400-800 gange så stor som Jordens.
Omløb: 10.000-20.000 år.
Svagheden ved teorien om Planet 9 er, at astronomerne hidtil har anset det for usandsynligt, at så stor en planet kan ende i en stabil bane så langt fra Solen. Men nu viser observationer af en exoplanet 336 lysår væk fra os, at det godt kan lade sig gøre.
Exoplanet svarer til Planet 9
Exoplaneten med navnet HD 106906 b kredser om en dobbeltstjerne, som kun er 15 millioner år gammel.
Forskere ved University of California i USA har fulgt planeten siden 2004 og fastslår, at dens bane er aflang og stabil, og at den i gennemsnit ligger i en afstand til dobbeltstjernen, som er 25 gange så stor som afstanden mellem Neptun og Solen – altså en placering, som svarer til den, Planet 9 kan have i vores solsystem.
For stor til sin placering
HD 106906 b er 11 gange så stor som Jupiter. Så store planeter kan ikke dannes så langt fra deres stjerner, og forskerne har derfor udtænkt et scenarie, som forklarer, hvordan exoplaneten er havnet i sin nuværende bane.
Nyfødt planet blev deporteret
1. Den nyfødte planet vandrer ind mod sin dobbeltstjerne
Exoplaneten HD 106906 b fødes i en skive af støv og gas, som hvirvler tæt omkring en dobbeltstjerne. Gnidningsmodstand i skiven får planeten til gradvist at tabe fart, så den vandrer længere ind mod dobbeltstjernen (grøn pil).
2. Stjernernes tyngdekræfter slynger planeten ud
De to stjerner inderst i solsystemet roterer om hinanden, hvilket giver meget stærke tyngdepåvirkninger i deres nærhed. Da planeten kommer helt tæt på, slynger kræfterne den udad i en spiralbevægelse (rød pil) væk fra stjernerne.
3. En fremmed stjerne giver planeten en stabil bane
Spiralbevægelsen fører planeten længere og længere ud, men før den når at forlade solsystemet, påvirkes den af en forbipasserende stjerne (gul pil). Stjernens tyngekræfter bringer planeten ind i en stabil, men aflang bane (blå pil).
Det kan være sket ved, at tyngdepåvirkninger fra dobbeltstjernen har slynget den udad i en spiralbevægelse, og at en forbipasserende tredje stjerne derefter har låst den fast i en stabil bane.
Det samme kan ifølge forskerne være sket for Planet 9 i Solsystemets barndom, kort efter at planeterne blev dannet.
