For 60 år siden hævdede den polske astronom Kazimierz Kordylewski, at han havde set samlinger af støv i kredsløb om Jorden.
Siden har ingen set disse støvmåner – før nu.
Ungarske astronomer har ved hjælp af særlige filtre på deres teleskoper genopdaget en af dem, og ligesom Månen befinder den sig i en afstand på 400.000 km fra Jorden.
Støvmånen svæver i et smørhul
Støvmånens position falder sammen med et såkaldt lagrangepunkt, som er steder i rummet med ligevægt mellem Jordens og Månens tyngdefelter.
Når to store objekter som Jorden og Månen kredser om hinanden, skaber deres overlappende tyngdefelter fem stabile punkter, hvor små objekter kan kredse uden at falde ind mod nogen af de store objekter eller blive slynget væk fra systemet.
Støvmånen har samlet sig i det punkt, der kaldes L5.
Støvmånen har samlet sig i ligevægtspunktet L5. Der findes fem af de såkaldte ligevægtspunkter, hvor Jorden og Månen ophæver hinandens tyngdefelter.
Støvmånen vil sprede sig igen
Der kan være flere årsager til, at ingen har set støvmånen i så mange år.
Det er svært at få øje på små støvpartikler på et bagtæppe af lysende stjerner og galakser, og desuden er støvmånen måske blevet opløst og er forsvundet i perioder.
Der er ligevægt i tyngdefeltet L5 (hvid plet), og derfor kan et udsnit af støvmånen (røde og sorte prikker) kredse i L5 uden at blive slynget væk.
Computersimuleringer har vist, at Solens tyngdekraft kan forstyrre stabiliteten i lagrangepunkterne, og forstyrrelsen vil sandsynligvis være nok til, at støvet bliver spredt igen.
Opdagelsen af støvmånen i L5-punktet betyder, at det er en dårlig idé at placere satellitter her. Når punktet kan samle støv, vil det også kunne samle rumskrot, som vil være til fare for satellitterne.