heliosfæren

Forskere gør mystisk opdagelse på kanten af vores solsystem

Grænsen mellem den gigantiske gasboble, der omslutter Solsystemet, og det interstellare rum gemmer på flere overraskelser. Det afslører ny undersøgelse, hvor astronomerne har kigget på data fra tre forskellige rumfartøjer.

Grænsen mellem den gigantiske gasboble, der omslutter Solsystemet, og det interstellare rum gemmer på flere overraskelser. Det afslører ny undersøgelse, hvor astronomerne har kigget på data fra tre forskellige rumfartøjer.

NASA

18 milliarder kilometer fra Jordens overflade findes grænsen mellem den gigantiske gasboble af elektrisk ladede partikler, der omslutter vores solsystem, og det interstellare rum.

Selve boblen kaldes for heliosfæren og dannes af Solens kraftige vinde, der konstant puster partikler ud i randområdet, og dermed beskytter vores solsystem mod farlig stråling.

Kun to fartøjer har nogensinde brudt igennem Solsystemets skjold, og området er derfor stadig relativ uudforsket.

Men nu har data fra tre forskellige NASA-fartøjer givet et mere detaljeret indblik i, hvordan selve yderkanten af vores Solsystem ser ud. Og det viser sig, at den ikke er helt så ensartet, som vi måske troede.

Pludselig ændring gjorde det muligt

I en ny undersøgelse, der netop er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature Astronomy, har forskere fra bl.a. Princeton University kigget på data fra NASA-sonden IBEX, der blev sendt i kredsløb om Jorden i 2009 med det formål at kortlægge heliosfæren.

Herefter samlede forskerne tallene med data fra tvillinge-sonderne Voyager 1 og 2, som efter 35 års rumrejse bragede igennem heliopausen i henholdsvis 2012 og 2018.

Solens beskyttende skjold

  • Heliosfæren er den boble af elektrisk ladede partikler, der konstant strømmer ud fra Solen og omslutter vores solsystem.

  • Heliopausen markerer selve grænsen mellem heliosfæren og det interstellare rum.

  • Heliosfæren er så stor, at kun to menneskeskabte objekter har forladt den: Voyager 1 og Voyager 2, der begge blev skudt afsted i 1977 med en hastighed på mere end 60.000 km/t og først brød igennem Solsystemets skjold og ud i det interstellare rum i henholdsvis 2012 og 2018. 35 og 41 år efter de forlod Jorden.

Ved at analysere målingerne fra de tre sonder opdagede forskerne en pludselig ændring i trykket fra solvinden helt tilbage i 2014, som gjorde det muligt at nærstudere grænsen og få et mere detaljeret billede af dens form.

Opdagede gigantiske bølger

I selve heliopausen, der markerer grænsen, opdagede de flere gigantiske krusninger eller bølger på størrelse med 10 astronomiske enheder, hvor én astronomisk enhed svarer til afstanden mellem Jorden og Solen.

De registrerede også store forskelle i afstanden til selve grænseområdet, som tyder på, at formen på den gigantiske gasboble ikke er ensartet og konstant ændrer sig.

Astronomerne håber på at blive meget klogere på Solsystemets yderste kant, når NASA's IMAP-sonde efter planen skal afløse IBEX i 2025 og dermed også tilfører bedre udstyr til at kortlægge det enorme område.