Har andre planeter pladetektonik?

Jorden ser ud til at være ret enestående i at have pladetektonik, hvor plader af jordskorpen bevæger sig omkring mellem hinanden, idet de flyder rundt på et lag af smeltet klippe. Når pladerne støder sammen, kan der opstå bjergkæder som Himalaya. Et af de vigtige geologiske tegn på pladetektonik er derfor foldebjerge opstået ved kollision mellem plader, og sådan nogle bjerge finder man ikke mange steder i Solsystemet. Enkelte steder på Venus er der svage tegn på foldebjerge, men slet ikke spor af en omfattende pladetektonik. Til gengæld virker det, som om Venus af og til har vendt op og ned på hele overfladen, når enorme vulkanudbrud har sørget for at slippe den indespærrede varme ud. Mars er kun halvt så stor som Jorden og har derfor produceret mindre radioaktiv varme i sit indre. På Mars er overfladen nærmest én stor plade, og der er ikke tegn på foldebjerge. Igen har store vulkaner lejlighedsvis ladet varmen fra det indre slippe bort. Der er dog en enkelt stor kløft, der strækker sig 4000 km langs ækvator, som muligvis kan være en følge af tektoniske bevægelser i planetens fortid. Hverken Merkur eller Månen viser tegn på nogen form for pladetektonik, hvilket ikke er så underligt, da der er tale om ret små kloder. Mere overraskende er det, at vi på visse af Jupiters store måner finder tegn på en form for isbaseret pladetektonik. På Ganymedes er der således lange bånd af lave højderygge, der godt kan minde om en art foldebjerge. På Europas is-dækkede overflade er der mange tegn på, at store isflager har drevet rundt mellem hinanden på en havoverflade. Her kan man sige, at vand har spillet samme rolle som smeltet klippe her på Jorden. Kilden til den varme, der har ændret overfladen på Ganymedes og Europa, er tidevandskræfter, som Jupiter og planetens fire store indre måner påvirker hinanden med.