Her er din rejseguide til 7 vidundere i Solsystemet

Spring ud fra en kilometerhøj isvæg

Turister skal rejse mindst tre milliarder kilometer for at nå Uranus’ måne Miranda – men til gengæld venter en enestående oplevelse.

Hovedattraktionen, månens 10-15 kilometer høje isvæg, er så stejl, at det ikke giver mening at klatre rundt på den med almindeligt bjergbestigerudstyr. I stedet flyver du med et lille fartøj hen til den øverste kant af væggen. Iklædt en rumdragt med små raketmotorer tager du så det store spring ud over kanten.

I den svage tyngdekraft svæver du stille og roligt ned. Selv efter et minut er farten ikke mere end 17 kilometer i timen, og du er blot faldet 142 meter.

Isvæggen har eksisteret i millioner af år, men det er en gåde, hvordan den er dannet – måske efter et sammenstød, hvor selve Miranda blev brudt op i en sky af store isblokke, der så samlede sig igen til en ny udgave af den gamle måne.

Rejsetid t/r: 3-5 år med fremtidens atomdrevne raket.
Udstyr: Rumdragt med små raketmotorer.

Ekstremferie på vulkaner

Er du en vovehals, er en rejse til den vulkanske jupitermåne Io værd at overveje. Her vil du møde svovlvulkaner, lavasøer og op til 17 kilometer høje bjerge.

Overfladen på Io er i konstant bevægelse, fordi månen er udsat for de voldsomme tidevandskræfter fra Jupiter og nabomånerne Ganymedes og Europa.

Men oplevelserne har en pris. Du kan kun bevæge dig ud fra rumskibet på korte udflugter på grund af den livstruende partikelstråling, som hersker på Io. Og du skal være iført en specialbygget rumdragt i et materiale, som endnu ikke er udviklet.

Rejsen går af samme grund via nabomånen Callisto, hvorfra et rumskib med meget tykke vægge bringer dig det sidste stykke til Io.

Rejsetid t/r: 1-2 år med et hurtigt atomdrevet rumskib.
Udstyr: Strålingssikker dragt.

Gå på opdagelse i Månens historie

Er du bare til en “sviptur”, er nedslagskrateret Copernicus på Månens forside en af de mere jordnære attraktioner.

Krateret blev dannet for omkring 800 millioner år siden, og når du står på kanten, ser du lige ned i en af de mest dramatiske begivenheder i Månens historie.

Det 93 kilometer brede krater er resultatet af et gigantisk nedslag. Beregninger viser, at det har krævet en klippeblok på størrelse med Mount Everest at slå det store hul i overfladen.

På grund af det ujævne terræn er det nødvendigt at lande et stykke fra krateret og køre den sidste del af vejen i månebil. Bunden af Copernicuskrateret ligger fem kilometer under randen, og væggene er stejle, så vil du helt ned i bunden, kan turen tage tre dage. I skyggen fra kraterets sider kan temperaturen nå ned på -170 °C.

Rejsetid t/r: 2 uger.
Udstyr: Rumdragt og månebil med trykkabine.

Se gejsere skyde vand ud i rummet

Saturns lille måne Enceladus ses allerede under indflyvningen som en fantastisk hvid isklode.

Når rumskibet nærmer sig overfladen, vil kaptajnen lægge kursen, så du og de andre passagerer får frit udsyn til de enorme gejsere, der skyder op fra de berømte “tigerstriber” – et system af kløfter nær månens sydpol.

Det er også i dette specielle område, rumskibet lander. Og i det øjeblik, du træder ud på overfladen, mærker du tydeligt, at du befinder dig i en helt anden verden end den, du kommer fra.

Tyngdekraften på Enceladus er kun en hundrededel af Jordens, så i lange spring kan du nærmest svæve hen til en af kløfterne for at se nærmere på gejserne. Og er du særlig dristig, kan du dale ned i kløften for at finde gejsernes udspring.

Astronomerne mener, at gejserne fødes af et ti kilometer dybt hav, som findes under overfladen på Enceladus’ sydlige halvkugle. Ved hjælp af data fra rumsonden Cassini har de desuden fastslået, at gejserne består af bl.a. vanddamp, brint, saltkrystaller og ispartikler.

En del af vanddampen, som skydes ud af gejserne, falder ned på overfladen igen som sne, mens resten forlader månen og ender som materiale i en af Saturns ringe.

For både forskere og turister bliver det spændende at se, hvad der gemmer sig i de vandprøver, de bringer med hjem fra gejserne. Vanddampen er blandet op med organiske stoffer – og det giver håb om, at der måske kan være liv i det underjordiske hav.

Rejsetid t/r: 2-3 år med et hurtigt atomdrevet rumskib.
Udstyr: Rumdragt.

Nyd de sneklædte bjergtoppe på Venus

Når du ankommer til Venus’ største seværdighed, de 11 kilometer høje Maxwellbjerge, har du en overraskelse i vente: De øverste bjergtoppe er prydet af noget, der ligner sne.

Glem dog alt om skiløb, for med en temperatur på 380 grader på toppen er der ikke tale om sne, som vi kender den fra Jorden. Formentlig består “sneen” af jernsulfid, som giver den et gyldent skær.

Venus er et rejsemål for dem, der holder af ekstreme miljøer. Overfladen er skjult af et tæt skylag af svovlsyre, og temperaturen er så høj og trykket så voldsomt, at det er umuligt at bevæge sig rundt i en rumdragt.

Planeten skal opleves fra rumskibet og fra en venusbil, hvor kabinen er konstrueret som en varmeisoleret ubåd, der kan modstå trykket.

Rejsetid t/r: Et halvt år med et atomdrevet rumskib.
Udstyr: Tryk- og varmesikret venusbil.

Dyk ned i den største kløft

Valles Marineris på Mars er 4000 kilometer lang og 5-7 kilometer dyb. Dermed får kløften vores egen Grand Canyon (446 kilometer lang) til at ligne en streg i sandet.

Den største kløft i Solsystemet er dannet for milliarder af år siden, da geologiske kræfter fik overfladen på Mars til at slå revner.

Inden du kører ned i kløften med marsbilen, bør du stige ud og nyde udsigten. Især ved daggry kan du se tåge i bunden af kløften, og med en god kikkert kan du ane den modsatte side, næsten 150 kilometer borte.

Da kløften blev dannet, var Mars varmere end i dag – måske med søer og floder på overfladen under en blå himmel med skyer. I bunden af kløften kan du finde lagdelinger, der indeholder spor af den røde planets våde fortid.

Rejsetid t/r: 8-12 måneder med atomdrevet rumskib.
Udstyr: Rumdragt og marsbil.

Oplev et isshow i evig forandring

Solsystemets fysisk største seværdighed er klogest at beundre på afstand. Det vil være selvmord at flyve et rumskib ind blandt de utallige isblokke, som Saturns ringe består af.

Rumskibet, du rejser med, vil derfor flyve hen over det meget flade ringsystem i ca. 100 kilometers højde. Med et lille teleskop er det muligt at se de største af objekterne fra denne afstand – og følge, hvordan der hele tiden sker sammenstød mellem dem.

Ringene fremstår altid glitrende hvide, netop fordi sammenstødene konstant får nye sider af partiklerne frem i lyset.

Hvor længe Saturns isshow har varet, er astronomerne dybt uenige om. Nogle mener, at ringene er over tre milliarder år gamle, andre, at de er dannet inden for de sidste 100 millioner år.

Rejsetid t/r: 2-3 år med et hurtigt atomdrevet rumskib.
Udstyr: Rumdragt og teleskop.