NASA

Hvilket krater i Solsystemet er størst?

Asteroide- og meteornedslag har formet Solsystemets faste kloder, som vi kender dem. Og bombardementerne efterlader sig spor, som er flere tusind kilometer i diameter.

1. Borealis-bassinet, Mars

9200 km i diameter.

Borealis-bassinet dækker hele den nordlige halvkugle af Mars.

Planetens skorpe er anderledes i dette område, hvilket tyder på et kraftigt nedslag af et stort himmellegeme, der vejede to procent af Mars’ masse.

MOLA Science Team/NASA

2. Utopia, Mars

3300 km i diameter.

Krateret er placeret inde i det større Borealis-bassin.

Under Utopia findes store mængder vand i form af is.

NASA

3. Procellarum, Månen

3000 km i diameter.

Ny forskning fra Japan tyder på, at det største af Månens kratere formentlig er dannet ved et meteornedslag.

NASA

4. Sydpol-Aitken, Månen

2500 km i diameter.

Forskere mener, at krateret opstod for 3,9 mia. år siden, hvilket gør det til Månens ældste.

NASA

5. Hellas, Mars

2300 km i diameter.

Bunden af krateret, som ligger på Mars’ sydlige halvkugle, er også overfladens dybeste punkt.

NASA