Hvor begynder overfladen på en gasplanet?
Gasplaneter har ingen overflade, så astronomerne må bruge en alternativ metode til at bestemme, hvor den begynder.

Saturn kaldes en gaskæmpe, men betegnelsen er lidt misvisende, da størstedelen af planeten er flydende,
Saturner en af de fire store gasplaneter, der huserer i den ydre del af Solsystemet. Den består næsten udelukkende af brint og helium og har derfor ingen fast overflade, som vi kender det fra de indre planeter som Merkur, Venus og Jorden.
Brint ændrer tilstand
Et forsøg på en landing på Saturn ville resultere i, at rumskibet fortsatte med at synke, indtil det blev knust af trykket eller smeltede i varmen.
I gasplaneten stiger både tryk og temperatur, i takt med at centrum kommer nærmere.
Undervejs bliver gasserne stadig tykkere, og omkring 1000 kilometer nede begynder brinten at blive flydende i en glidende overgang.
Cirka halvvejs inde mod kernen bliver trykket så højt, at den flydende brint igen ændrer tilstand og bliver elektrisk ledende – såkaldt metallisk brint.
Kernen er fast
Astronomerne er mere usikre på, hvordan Saturn ser ud helt inde i centrum, men de er enige om, at planetens kerne er fast og består af klippe og forskellige former for is.
På trods af temperaturer i kernen på op imod 10.000 grader holdes isen frossen, fordi trykket er 10 mio. gange højere end ved Jordens overflade, hvilket presser vandmolekylerne sammen til fast form.
Men for bl.a. at kunne bestemme planetens omkreds definerer astronomerne ofte Saturns overflade som det sted, hvor trykket er det samme som på Jorden ved havoverfladen, én atmosfære.