Hvor begynder overfladen på en gasplanet?

Gasplaneter har ingen overflade, så astronomerne må bruge en alternativ metode til at bestemme, hvor den begynder.

Saturn

Saturn kaldes en gaskæmpe, men betegnelsen er lidt misvisende, da størstedelen af planeten er flydende,

© Shutterstock / Claus Lunau

Saturner en af de fire store gasplaneter, der huserer i den ydre del af Solsystemet. Den består næsten udelukkende af brint og helium og har derfor ingen fast overflade, som vi kender det fra de indre planeter som Merkur, Venus og Jorden.

Brint ændrer tilstand

Et forsøg på en landing på Saturn ville resultere i, at rumskibet fortsatte med at synke, indtil det blev knust af trykket eller smeltede i varmen.

I gasplaneten stiger både tryk og temperatur, i takt med at centrum kommer nærmere.

Undervejs bliver gasserne stadig tykkere, og omkring 1000 kilometer nede begynder brinten at blive flydende i en glidende overgang.

Cirka halvvejs inde mod kernen bliver trykket så højt, at den flydende brint igen ændrer tilstand og bliver elektrisk ledende – såkaldt metallisk brint.

Kernen er fast

Astronomerne er mere usikre på, hvordan Saturn ser ud helt inde i centrum, men de er enige om, at planetens kerne er fast og består af klippe og forskellige former for is.

På trods af temperaturer i kernen på op imod 10.000 grader holdes isen frossen, fordi trykket er 10 mio. gange højere end ved Jordens overflade, hvilket presser vandmolekylerne sammen til fast form.

Men for bl.a. at kunne bestemme planetens omkreds definerer astronomerne ofte Saturns overflade som det sted, hvor trykket er det samme som på Jorden ved havoverfladen, én atmosfære.

Lyn danner diamanter i Saturns indre

I 2013 fandt amerikanske forskere frem til, at der kan dannes centimeterstore diamanter i Saturns indre.

Når lyn øverst i atmosfæren rammer metanmolekyler, dannes der kulstofatomer, som binder sig sammen i sodpartikler.

De falder ned mod kernen, og cirka 6000 km nede er trykket så højt, at kulstoffet bliver til diamanter. Længere nede smelter de igen ved temperaturer over 8000 °C.

Størstedelen af gaskæmpen er flydende

Saturn kaldes en gaskæmpe, men betegnelsen er lidt misvisende. Størstedelen af planeten er flydende, da det enorme tryk i Saturns indre maser gasserne sammen.