Vores galakse, Mælkevejen, roterer med en hastighed på omkring 864.000 km/t. Det svarer til omtrent 1000 gange så hurtigt som et almindeligt, kommercielt passagerfly.
Astronomer har fundet frem til rotationshastigheden primært ved hjælp af radioteleskoper, bl.a. det såkaldte Very Long Baseline Array, der består af ti teleskoper spredt over hele USA, der tilsammen fungerer som ét stort teleskop, når deres data bliver kørt sammen.
Alle himmellegemer udsender løbende radiosignaler, som bliver opfanget af teleskoper på Jorden. Forskerne har så fulgt signalerne fra specifikke legemer over en årrække og dermed kunnet beregne, hvordan forskellige dele af galaksen bevæger sig i forhold til os her på Jorden.
Astronomerne kan herudfra beregne, hvor hurtigt galaksen drejer om sig selv.