Hvor stort er Solsystemet?

Det er svært at svare på, fordi der ikke er nogen veldefineret grænse, men astrofysikerne har tre bud på afgrænsninger:

Afstanden til Neptun

Den første grænse er afstanden til den yderste ægte planet, Neptun. Her får Solsystemet en diameter på omkring 60 astronomiske enheder. En astronomisk enhed (AE) er Jordens afstand til Solen på lidt under 150 millioner kilometer.

Oort-skyens udkant

En anden mulighed er udkanten af Oort-skyen – et utal af små iskloder. Oort-skyens diameter anslås at være ca. 100.000 AE. Det giver Solsystemet en udstrækning på lidt over et lysår.

Solsystemet slutter med solvinden

Endelig kan man definere Solsystemets størrelse ud fra heliosfæren, som er det område, hvor solvinden dominerer. Solvinden er en strøm af elektrisk ladede partikler, der konstant udgår fra Solen. Langt uden for Neptuns bane bliver solvinden efterhånden for svag til at modstå presset fra det interstellare magnetfelt og den uhyre tynde gas mellem stjernerne. Når det sker, opstår det såkaldte afslutningschok, hvor solvinden bremses og afbøjes. Uden for afslutningschokket er det således ikke solvinden, men gasserne og magnetfeltet, der dominerer. Derfor foretrækker fysikere ofte denne grænse for Solsystemets størrelse.

Afslutningschokket blev i august 2007 målt af Voyager 2 til at befinde sig omkring 85 AE fra Solen, altså i næsten tre gange Neptuns afstand. Det ligger dog ikke fast, men bølger lidt frem og tilbage, muligvis som følge af ændringer i solaktiviteten. Bruger man denne definition, strækker Solsystemet sig tre gange så langt bort som Neptun og omfatter de otte planeter samt Kuiperbæltet af små iskloder lige uden for Neptuns bane.