Hidtil har forskerne antaget, at Venus og Jorden har været lige udsatte for den slags sammenstød, men ved hjælp af 4000 computersimulationer har forskere fra University of Arizona i USA fundet ud af, at der har været en væsentlig forskel.
Venus tog kuglerne for Jorden
Simulationerne viste, at omkring halvdelen af de kollisioner, Jorden var udsat for, kun var delvise – dvs. at de fremmede kloder kun strejfede Jorden. Kollisionerne har sænket farten på kloderne, som siden har bevæget sig indad i Solsystemet, hvor de har ramt Venus.
Den lavere hastighed har betydet, at kloderne er blevet helt opslugt af Venus, og dermed har vores tvillingeplanet sikret, at de fremmede kloder ikke kunne ramme Jorden igen.
Samtidig har de to typer af sammenstød resulteret i en skæv fordeling af det materiale, Jorden og Venus har optaget fra de fremmede kloder. Ved mødet med Jorden er kun de ydre lag fra de fremmede kloders skorpe og kappe blevet efterladt, mens de tungere indre lag, inklusive jernholdige kerner, er blevet opslugt af Venus.
Simulationerne tegner et billede af, at Venus har været udsat for flere voldsomme kollisioner end Jorden, og det kan have medvirket til, at Venus har udviklet sig anderledes.
Ifølge forskerne kan bombardementet af Venus måske forklare, hvorfor planeten ingen måne har, hvorfor den mangler et magnetfelt, og hvorfor den drejer meget langsommere rundt end Jorden – grundlæggende forskelle, som kan være afgørende for de to planeters senere skæbne.