Det er estimeret til at strække sig over flere hundrede kilometer i diameter, og en gåtur fra den ene ende til den anden ville tage dig cirka to og en halv dags uafbrudt gang.
Vredefort-krateret tæt på byen Johannesburg i Sydafrika er det største og ældste nedslagskrater, vi kender på Jorden.
Det gigantiske ar i Jordens skorpe stammer formentlig fra et sammenstød med en kæmpe asteroide for omkring to milliarder år siden.
For omkring to milliarder år siden tordnede en asteroide ned i et område, der i dag ligger tæt på Johannesburg i Sydafrika. Nye analyser afslører, at afsteroiden formentlig var mellem 20 og 25 kilometer i diameter og dermed dobbelt så stor, som den asteroide, der ramte kloden for 66 millioner år siden og udslettede dinosaurerne.
Og selvom vind og vand har nedbrudt krateret og gjort det svært at måle den fulde størrelse, mener forskerne, at selve hullet strakte sig over et område på mellem 180 og 300 kilometer i diameter lige efter nedslaget.
Nu viser en ny undersøgelse udgivet i Journal of Geophysical Research, at den enorme asteroide, der forårsagede krateret, formentlig er langt større, end forskerne hidtil har troet.
Katastrofale konsekvenser for kloden
Tidligere anslog forskerne, at asteroiden var omkring 15 kilometer i diameter og rejste med en fart på 15 kilometer i sekundet.
Men den nye analyse viser, at den formentlig fyldte mellem 20 og 25 kilometer på tværs og ramte Jorden med en fart på mellem 15 og 20 kilometer i sekundet.
Og det betyder, at den kan have været dobbelt så stor som den asteroide, der tordnede mod Jorden for 66 millioner år siden og gjorde det endeligt af med dinosaurerne.
Dengang ødelagde meteornedslaget ozonlaget og skabte kæmpebølger, jordskælv, syreregn og gigantiske skovbrande.
Derfor kan Vredefort-nedslaget også have haft endnu større konsekvenser for kloden, end vi hidtil har troet. Så store at støv og partikler fra nedslaget formentlig spredte sig over hele planeten, blokerede for sollyset og afkølede Jordens overflade.
"Det kan have haft ødelæggende konsekvenser for alle fotosyntetiske organismer, og det kan have taget alt fra timer til et årti, før støvet og partiklerne har lagt sig igen. Efterfølgende hævede drivhusgasser formentlig den globale temperatur med adskillige grader," oplyser Miki Nakajima, der er assisterende professor ved University of Rochester og en af forskerne bag undersøgelsen.