Under den tilsyneladende fredelige jordskorpe, som vi lever på, er der ufattelig store kræfter på spil.
De flytter på de tektoniske plader, som både landarealer og oceanbunden ligger på. Især langs pladernes grænser mærkes kræfterne. Her findes en stor del af Jordens mange vulkaner, og her udløses ofte voldsomme jordskælv.
Kræfter fra Jordens indre

Bjergkædedannelse
Bjergkæder dannes, når kontinenter kolliderer, og kontinentalpladerne krøller sammen.
Vulkanø
Et magmakammer sørger for, at hotspots konstant får tilført ny magma nedefra.
Øbuekompleks
En nedsynkende plade smelter, når den når ned i Jordens kappe. Dermed opstår der vulkansk aktivitet.
Spredningsryg
Oceanbunden rives fra hinanden, og magma vælter op fra dybet og danner bjergkæder.
Vulkandannelse
En oceanplade bevæger sig ind under en kontinentalplade, hvilket fører til dannelsen af vulkaner.
Riftdannelse
Materiale fra Jordens kappe strømmer op og tager en del af skorpen med nedad igen. Derved dannes en rift.
Kontinenter kan rives fra hinanden
Pladerne afgrænses af såkaldt dynamiske pladegrænser.
Der findes tre typer dynamiske grænser: de konstruktive, hvor nyt materiale tilføres skorpen, de destruktive, hvor gammelt materiale fjernes eller deformeres, samt de transforme pladegrænser, hvor pladerne bevæger sig mod hinanden i en sideværts bevægelse.
Derudover er der passive grænser, hvor der opretholdes status quo.
Når kontinenter kolliderer, kan der opstå vulkanisme som det fx ses i Andesbjergene. Bjergene er opstået, hvor en oceanplade og en kontinentalplade mødes.
Allerede etablerede kontinenter kan trækkes fra hinanden, som tilfældet er i den østafrikanske riftzone. Rødehavet og Adenbugten er områder, hvor denne proces er i sin vorden.
Om mange millioner år vil der være en spredningsryg midt igennem Rødehavet. Oceanskorpen vil have en passiv grænse hhv. ved Den Arabiske Halvø og Nordøstafrikas kyst.
Den vil svare til nutidens spredningsryg, der har kontakt med henholdsvis Europa og Nordamerika. Ved de destruktive pladegrænser bevæger den ene plade sig ind under den anden og ned i kappen. Her smelter den, hvilket fører til vulkanisme.
Dette er bl.a. synligt i Ring of Fire – en ring af vulkaner og jordskælvszoner langs Stillehavspladen.
Udfaldet af processerne afhænger af, om det er to oceanplader eller en ocean- og en kontinentalplade, der mødes. Desuden har lokal tilførelse af magma – smeltede bjergarter – nedefra betydning for tilførslen af nyt materiale til jordskorpen.