Jorden modtog næsten alt sit nuværende vand under et massivt bombardement af meteorer for ca. fire mia. år siden. Snupper du et glas vand, kan de samme H2O-molekyler altså sagtens være drukket af alle mulige fortidsdyr, også dinosaurer.
Vand bliver dog hele tiden skabt og ødelagt af kemiske processer – bl.a. inde i din krop.
Fx forbrænder du sukker i form af glukose – C6H12O6. Det sker ved at kombinere det med seks iltmolekyler. Resultatet er energi plus seks molekyler CO2, og seks molekyler vand.
Omvendt nedbrydes vandmolekylerne igen, når processen løber den modsatte vej i planternes fotosyntese.
Jorden bløder brint
Helt konstante er Jordens vandmasser dog ikke. Fx modtager planeten hele tiden små mængder kosmisk vand via is i meteorer. Samtidig mister kloden også partikler, som stikker af fra atmosfæren.
Jorden mister hovedsageligt de to lette gasser brint og helium, som vi taber henholdsvis tre kilo og 50 gram af pr. sekund.
Når atmosfæren taber brint, mister vi altså rent faktisk vand, ikke som H2O, men som vands byggesten. Fordi tabet er så lille, går der heldigvis mange mia. år, før det bliver et problem.
Kredsløb cirkulerer vandet
1. Kroppen fastholder fugten
Du og alle andre organismer udveksler vand med omgivelserne. Mængden skal dog holdes ret konstant. Et tab på blot 5-8 pct. giver symptomer på dehydrering, fx svimmelhed.
2. Himmel og hav deler vand
Vand fordamper fra overflader til luften og falder igen som regn. Et vandmolekyle er gennemsnitligt ni dage i atmosfæren, 100 år i en sø, 300 år i grundvandet og 3000 år i havet.
3. Planeten skjuler oceaner
Kontinentaldriften trækker vand tusinder af km ned i undergrunden. Samtidig kommer vand ud af klodens vulkaner. Forskere vurderer, at Jordens indre rummer tre gange mere vand end oceanerne.