Ifølge de seneste tal flyver cirka 7500 tons skrot rundt i kredsløb om Jorden.
Det drejer sig om næsten 30.000 objekter større end 10 cm, mens der er 750.000 objekter på 1-10 cm og hele 166 millioner i størrelsen 1 mm-1 cm.
De mange stykker skrot stammer især fra pensionerede satellitter og rester af raketmotorer fra rummissioner.
Skrottet flyver rundt med op mod 28.000 km/t, hvorfor selv små objekter kan udrette stor skade.
Satelitter må undvige skrot
Det europæiske rumagentur (ESA) får fx i gennemsnit én advarsel om ugen om, at skrot er på kollisionskurs med en af dets ti satellitter i lavt jordkredsløb.
Satellitterne må lave undvigemanøvrer, hvilket koster brændstof og forkorter deres levetid. Den Internationale Rumstation (ISS) må også lave undvigemanøvrer for objekter større end 1 cm i diameter.
Over 166 millioner stykker rumskrot kredser om vores planet.
Reglen om, at satellitter 25 år efter endt mission skal indstilles, så de rammer atmosfæren og brænder op, bliver sjældent overholdt i praksis.
Samtidig sendes stadig flere satellitter i kredsløb. Fx vil SpaceX alene sende op mod 12.000 internetsatellitter op.
Rumskrot skaber mere rumskrot
Problemet med rumskrot kan vokse eksponentielt ifølge astrofysikeren Donald Kessler, som allerede i 1978 beskrev problemet.
Hver kollision mellem to stykker rumskrot skaber flere mindre stykker rumskrot, som igen øger risikoen for flere kollisioner, som vil skabe endnu flere stykker skrot og danne en kædereaktion.
Derfor kigger forskere da også på mulige løsninger. Ét bud er det såkaldte Space Fence, rumhegnet, som ved hjælp af radar på Jorden kan spotte stykker af rumskrot.
Og fra 2020 er planen, at ISS skal udstyres med en laserkanon, der skal sende rumskrottet til tælling.
Laser skyder rumskrot ned
I fremtiden skal teleskopet EUSO skyde rumskrot ned med en laser, der er specialdesignet til at finde skrottets præcise placering.
Teleskop spotter skrot
Teleskopet EUSO, oprindeligt udviklet til at opfange ultraviolet lys fra kosmisk stråling, opfanger med sin 2,6 meter brede linse lys, som reflekteres af rumskrot.
Laseren sigter mod skrottet
Ud fra lyset beregner teleskopet afstanden til skrottet, og lysets retning afgør, hvor mange grader laseren skal drejes for at ramme plet.
Plasma skubber skrot mod Jorden
Laseren opvarmer skrottets ene side så meget, at den omdannes til plasma. Plasmaet udvider sig og skubber skrottet ned i atmosfæren.