Forsvindende vand fra havene giver stort forklaringsproblem

Forskere har sporet sig ind på, hvor meget vand der forsvinder ind i Jordens indre. Men deres undersøgelser har efterladt dem et stort forklaringsproblem

Forskere har sporet sig ind på, hvor meget vand der forsvinder ind i Jordens indre. Men deres undersøgelser har efterladt dem et stort forklaringsproblem

NASA

Nyere undersøgelser har givet geologerne alvorlige problemer med Jordens vandregnskab.

Vandet på vores klode indgår i flere kredsløb, hvor det mest kendte er mellem oceanerne og atmosfæren.

Men der er også et dybere og mere ukendt kredsløb, hvor vand fra oceanerne trækkes dybt ned i Jordens skorpe og kappe, når tektoniske plader skubbes ind under hinanden. Senere vender det tilbage til overfladen gennem vulkanudbrud.

I brudzonerne (orange) mellem Jordens tektoniske plader forsvinder langt mere vand, end geologerne hidtil har troet.

© Shutterstock

Forskere ledte i klodens dybeste kløft

Forskere fra Washington University i USA undersøgt, hvor meget vand, der forsvinder ned i Jordens indre via Marianergraven, som er klodens dybeste undersøiske kløft.

Den ligger mellem Asien og Australien i den brudzone, hvor Stillehavspladen dykker ned under Den Filippinske Plade.

Forskerne brugte data fra seismiske sensorer, som måler, hvor hurtigt trykbølger fra jordskælv bevæger sig gennem Jorden. Hastigheden af bølgerne kan afsløre, hvor meget vand, der er i klippelagene.

3 billioner – eller tre tusind milliarder. Så mange liter havvand forsvinder ned i Jordens indre i løbet af et år, viser de ­geologiske undersøgelser.

Forskerne regnede sig frem til, at der trækkes fire gange mere vand ned i Jordens indre i Marianergraven, end geologerne hidtil har troet.

Oversat til globale forhold betyder det, at hele Jorden sluger tre trillioner liter vand fra oceanerne i løbet af en million år.

Regnskabet stemmer ikke

Det giver geologerne en udfordring. For det passer ikke med beregninger over, hvor meget vand, vulkaner bringer tilbage til overfladen. De to tal skal være i balance, hvis det ikke skal ende med, at oceanerne tørlægges.

Forskerne konkluderer derfor, at der må nye undersøgelser til, for at få regnskabet til at gå op.