Gigantisk rumorkan sendte elektronregn ned over Jorden

Orkanen over den magnetiske nordpol var 1000 km i diameter og er den første observeret i rummet. Forskere håber, at den kan give ny viden om flere atmosfæriske fænomener.

Orkanen over den magnetiske nordpol var 1000 km i diameter og er den første observeret i rummet. Forskere håber, at den kan give ny viden om flere atmosfæriske fænomener.

Shutterstock

Tilbage i sensommeren 2014 skete der noget mystisk over Arktis, som forskerne først nu har forstået. Ved at analysere satellitobservationer har kinesiske forskere opdaget, at en enestående “rumorkan” udviklede sig højt i vores atmosfære.

I stedet for de enorme regnmængder, vi kender fra traditionelle orkaner, sendte rumorkanen en regn af elektroner ned over os.

En plasmahvirvel på 1000 km i diameter

Observationerne viste en gigantisk hvirvel af plasma over den magnetiske nordpol. Centrummet i hvirvlen mindede om det stille øje på en rigtig orkan, for her var der næsten ingen bevægelse i plasmaet.

Rumorkanen havde også adskillige arme, der rakte ud fra centrummet, og så drejede orkanen om sin egen akse – præcis som en rigtig orkan.

plasma, orkan, nordlys, nordpol

Rumorkanens 1000 kilometer brede spiral af plasma opstod over Jordens magnetiske nordpol.

© Qing-He Zhang, Shandong University

3D-simulation bekræftede observationerne

For at bekræfte, at en rumorkan rent faktisk kunne opstå, simulerede forskerne den i en meget højtopløselig 3D-model. Og modellen bekræftede deres observationer.

Forskere har længe haft teorier om, at den slags plasmastorme kunne forekomme, men de enestående observationer er første gang, fænomenet bliver dokumenteret.

Ifølge forskerne kan den slags plasmaorkaner være et universelt fænomen, som vi bare først har observeret nu. De kan forekomme højt i atmosfæren på andre planeter i Solsystemet også.

Kræver enorme mængder energi

Tropiske orkaner opstår efter en kolossal opvarmning af oceanerne. De drives af store mængder energi.

Det samme mener forskerne må være tilfældet her. Solvinden må overføre gigantiske mængder energi til Jordens øvre atmosfære, så plasmahvirvlen opstår.

Forskerne mener, at den energioverførsel måske kan hjælpe med at forklare flere vejrfænomener på sigt såsom satellitmodstand – der trækker satellitter ned i lavere baner – og højfrekvente forstyrrelser i atmosfæren.