Hvad er tidevand?
Vandstanden ved verdens kyster ændrer sig, så der er højvande og lavvande med seks timer og et kvarters mellemrum.
Forskellen mellem høj- og lavvande varierer fra næsten ingenting i afskærmede områder til op imod 12-15 meter, hvor vandet stuves op i snævre kanaler.
Den stadige ændring i havenes vandstand kaldes tidevand.
Hvorfor opstår tidevand?
Tidevand skyldes især påvirkningen af Månens masse på Jorden.
Tyngdepåvirkningen fra Månen trækker i alle bestanddele af Jorden, men der er forskel på kraften afhængigt af afstanden til Månen. Nærmest Månen er tiltrækningen størst, mens de fjerneste dele af Jorden oplever et væsentligt mindre træk.
Resultatet er, at Månens masse ikke bare trækker i Jorden, men søger at strække den ud, så den nærmest får facon som en amerikansk fodbold. Den faste jordskorpe følger dette træk med større træghed, end hvad havene er i stand til.
Det er derfor først og fremmest Jordens vandmasser, som Månen sætter i bevægelse.
Månens træk i Jorden er årsagen til, at vi over et døgn har tidevand i form af højvande og lavvande.
Jordens rotation betyder, at ethvert punkt på Jorden har både størst og mindst afstand til Månen cirka en gang i løbet af et døgn. Månen selv roterer dog også en smule og når en gang rundt i løbet af 27,3 døgn.
Konsekvensen af dette er, at der er omkring 12,5 timer mellem to højvander.
Solen kan gøre tidevand ekstra kraftig
Solen trækker også i Jorden med en kraft, der er afhængig af afstanden mellem de to.
Effekten er væsentligt svagere end Månens påvirkning, men den betyder ikke desto mindre, at tidevandets styrke ændrer sig i takt med Månens faser.
Ved nymåne og fuldmåne forstærker Solens og Månens træk således hinanden, og tidevandet er derfor kraftigst i denne periode.
Ved tiltagende og aftagende Måne modarbejder Solens og Månens træk derimod hinanden, så tidevandet bliver svagere.
De to fænomener kaldes henholdsvis springflod og nipflod.
Når Solen og Månen står på linje ved nymåne og fuldmåne (lilla) forstærker Solen Månens tyngdepåvirkning og det skaber den kraftigere form for tidevand - springflod. Når Månen er derimod aftagende eller tiltagende (blå) modarbejder himmellegemerne hinanden, og det skaber den noget mildere form for tidevand - nipflod.
Vind og vejr kan øge tidevandets konsekvenser
Havets vandstand er ud over tidevandet også afhængig af vind og vejr.
Et kraftigt og langvarigt blæsevejr kan således stuve store mængder vand op imod kystområder.
Hvis vindstuvningen og tidevandet kulminerer samtidigt, kan det give nogle voldsomme oversvømmelser, der kaldes stormflod.