Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Tidevand

Hvorfor er der tidevand?

Verdens vandstande veksler hver dag mellem højvande og lavvande. Fænomenet kaldes tidevand - men hvorfor opstår tidevand?

Shutterstock

Hvad er tidevand?

Vandstanden ved verdens kyster ændrer sig, så der er højvande og lavvande med seks timer og et kvarters mellemrum.

Forskellen mellem høj- og lavvande varierer fra næsten ingenting i afskærmede områder til op imod 12-15 meter, hvor vandet stuves op i snævre kanaler.

Den stadige ændring i havenes vandstand kaldes tidevand.

Hvorfor opstår tidevand?

Tidevand skyldes især påvirkningen af Månens masse på Jorden.

Tyngdepåvirkningen fra Månen trækker i alle bestanddele af Jorden, men der er forskel på kraften afhængigt af afstanden til Månen. Nærmest Månen er tiltrækningen størst, mens de fjerneste dele af Jorden oplever et væsentligt mindre træk.

Resultatet er, at Månens masse ikke bare trækker i Jorden, men søger at strække den ud, så den nærmest får facon som en amerikansk fodbold. Den faste jordskorpe følger dette træk med større træghed, end hvad havene er i stand til.

Det er derfor først og fremmest Jordens vandmasser, som Månen sætter i bevægelse.

Månen trækker i Jorden og skaber tidevand.

Månens træk i Jorden er årsagen til, at vi over et døgn har tidevand i form af højvande og lavvande.

© Illustreret Videnskab/Lasse Alexander Lund-Andersen

Jordens rotation betyder, at ethvert punkt på Jorden har både størst og mindst afstand til Månen cirka en gang i løbet af et døgn. Månen selv roterer dog også en smule og når en gang rundt i løbet af 27,3 døgn.

Konsekvensen af dette er, at der er omkring 12,5 timer mellem to højvander.

Månen skaber tidevand og sætter verdens vandstande i bevægelse

Solen kan gøre tidevand ekstra kraftig

Solen trækker også i Jorden med en kraft, der er afhængig af afstanden mellem de to.

Effekten er væsentligt svagere end Månens påvirkning, men den betyder ikke desto mindre, at tidevandets styrke ændrer sig i takt med Månens faser.

Ved nymåne og fuldmåne forstærker Solens og Månens træk således hinanden, og tidevandet er derfor kraftigst i denne periode.

Ved tiltagende og aftagende Måne modarbejder Solens og Månens træk derimod hinanden, så tidevandet bliver svagere.

De to fænomener kaldes henholdsvis springflod og nipflod.

Tidevandet er styret af Månen og Solen

Når Solen og Månen står på linje ved nymåne og fuldmåne (lilla) forstærker Solen Månens tyngdepåvirkning og det skaber den kraftigere form for tidevand - springflod. Når Månen er derimod aftagende eller tiltagende (blå) modarbejder himmellegemerne hinanden, og det skaber den noget mildere form for tidevand - nipflod.

© Illustreret Videnskab/Lasse Alexander Lund-Andersen

Vind og vejr kan øge tidevandets konsekvenser

Havets vandstand er ud over tidevandet også afhængig af vind og vejr.

Et kraftigt og langvarigt blæsevejr kan således stuve store mængder vand op imod kystområder.

Hvis vindstuvningen og tidevandet kulminerer samtidigt, kan det give nogle voldsomme oversvømmelser, der kaldes stormflod.

Læs også:

Jorden

Hvorfor er tidevandet højere nogle steder end andre?

0 minutter
Jorden

Er Jorden universets heldigste planet?

11 minutter
Solformørkelse

Oplev den eneste totale solformørkelse i 2020

6 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din emailadresse for at modtage en email med anvisninger til nulstilling af kodeord.
Ugyldig e-mailadresse

Indtast kode

Vi har sendt en email til med en kode
Fejl: Indsæt kode

Ny adgangskode

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul