Hvorfor er tidevandet højere nogle steder end andre?

Tidevandet er et fænomen, der optræder overalt på Jorden, men med meget store forskelle fra sted til sted. Ved nogle kyster varierer vandstanden så meget, at bådene hviler på havbunden ved lavvande og flyder normalt ved højvande – andre steder bemærker man slet ikke nogen forskel. Forskellen på tidevandshøjden skyldes først og fremmest vanddybden. Når tidevandsbølgen bevæger sig ind mod kysten, bliver vandet så at sige stuvet mere og mere sammen på det lavere vand. Jo mere lavvandet kysten er, jo højere vil tidevandet derfor være. Forskellen på høj- og lavvande bliver særligt stor ved kyster, hvor tidevandsbølgen tvinges igennem kanaler og snævre stræder, eller hvor to bølger fra forskellige have løber sammen. Tidevandshøjden varierer dog ikke kun fra sted til sted, men også fra dag til dag. Høj- og lavvande – eller flod og ebbe – skyldes Solens og Månens tiltrækningskraft på verdenshavene og Jordens rotation om sin egen akse. Forskellen på høj- og lavvande afhænger af, hvor tæt Månen er på Jorden, og hvordan dens bane løber i forhold til Solen. Når Månen står direkte over et givent sted på Jorden, trækker den så meget i vandet, at det vokser over sit normale leje. Månens tiltrækningskraft påvirker ikke kun de vande, den står tættest på, men trækker også i vandmasserne på den stik modsatte side af Jorden, hvor en anden bølge sættes i gang. Derfor har de fleste kyster i verden to højvande og to lavvande i døgnet. Ved ny- og fuldmåne – når Sol og Måne står på en lige linie i forhold til Jorden – forstærker deres tiltrækningskræfter hinanden, så forskellen på høj- og lavvande bliver særligt stor.