Hvorfor skifter himlen farve?
Hvorfor er himlen egentlig blå i løbet af dagen, og hvorfor bliver den så rød og orange ved solnedgang?
Skyer reflekterer lysets farver og øger den dramatiske effekt fra en lavthængende sol.
Når vi ser himlen som blå, er det faktisk ikke himlens farve, vi ser, men derimod den blå farve i Solens lys.
Sollys indeholder alle farver, og derfor vi det som hvidt.
Men når lyset bevæger sig gennem Jordens atmosfære, rammer det ilt og kvælstofmolekyler, som splitter lyset op.
Blå er en af de mest kortbølgede farver i det spektrum af lys, som menneskets øje kan opfatte.
Størrelsen på ilt- og kvælstofmolekylerne, som er de mest fremtrædende bestanddele i Jordens atmosfære, betyder, at molekylerne mest effektivt spreder lys med korte bølgelængder.
Solens blå lys bliver altså spredt mest ud og er derfor den fremherskende farve på himlen.
Når Solen er ved at gå ned i horisonten, skal dens lys passere mere af atmosfæren, end når den står højt på himlen midt på dagen.
Hvor spredningen af det blå lys gør farven mest synlig i løbet af dagen, bliver blåt lys ved solnedgang spredt så meget, inden det når vores øjne, at farven til sidst næsten ikke er synlig længere.
Gult og rødt lys er langbølget og bliver stort set ikke spredt, så derfor overtager disse farver himlen.
Om natten er der ikke noget sollys, som atmosfærens molekyler kan sprede, og derfor er himlen sort.
Sollysets spredning i atmosfæren kaldes Rayleigh-spredning efter den britiske fysiker lord Rayleigh, der forklarede himlens blå farve i 1871.
Partikler i atmosfæren splitter lyset op
Når Solens lys rammer Jordens atmosfære, spaltes lyset af molekyler i luften. Blåt lys er kortbølget og spredes mere effektivt end det langbølgede røde, orange og gule lys.
1. Sollys rummer alle farver
Inden Solens lys når atmosfæren, rejser det uforstyrret i lige linjer gennem rummet. Lyset har forskellige bølgelængder, der til sammen giver et hvidt lys.
2. Blåt lys spredes mest
Fordi blåt lyst har de korteste bølgelængder, rammer det i højere grad atmosfærens små molekyler, som spreder det i alle retninger. Det langbølgede lys, fx rødt og gult, fortsætter stort set uforstyrret gennem atmosfæren.
3. Aftensolen farver himlen rød
Når Solen står lavt på himlen, passerer dens lys igennem flere molekyler. Det blå lys bliver derfor spredt så meget, at det ikke længere er synligt, mens de røde og orange farver træder frem.