Jordens huller afslører dybe mesterværker

I 1971 sev gas ud fra en kollapset russisk borerig ved Darvaza nord for Turkmenistan. Ingeniørerne satte ild til for inddæmme problemet, og lige siden har hullet brændt. Men i januar 2022 har Turkmenistans præsident meddelt, at helvedesilden skal slukkes.

Et åbent brud nær Salt Lake City i den amerikanske delstat Utah har været kobbermine siden 1906. Hver dag bliver 450.000 tons malm brudt til en årlig værdi af 10 mia. kr. – hvilket har givet minen tilnavnet “Det rigeste hul på Jorden”.

Som et 400 km langt øksehug har smeltevand fra Rocky Mountains kløvet Grand Canyon fra Lake Powell, Utah, til Lake Mead ved Nevada i USA. Kløften er op til 1800 meter dyb og 29 km bred, hvilket gør den til verdens største.

Forskerne har opdaget gange på næsten 5000 meter i hulesystemet Ordinskaja i Uralbjergene. Grundvandet har skabt hulerne ved at udhule et 20 meter tykt og 200 mio. år gammelt, vandret lag af kemisk udfældet gips.

300 meter bredt, perfekt cirkulært og 122 meter dybt – det store, blå hul i Belize var oprindeligt en enorm tørlagt kalkstenshule og indeholder drypsten, men for omtrent 1/2 mio. år siden fik et jordskælv hulen til at kollapse.

For 2 mia. år siden torpederede en meteor Jorden med 150.000 km/t og skabte det 200 km brede Vredefort Meteorkrater i det sydlige Afrika. Klippeblokken var på størrelse med Mount Everest, og energiudladningen var den største i planetens historie.

For ca. 5200 år siden gik vulkanen Leitahraun i udbrud på Island og skabte hulen Raufarhólshellir. Lavaen skar en åbning på 1360 meter i længden, op til 30 meter i bredden og 10 meter i højden, der om vinteren også har smukke isformationer.