Jordens magnetiske poler har byttet plads utallige gange i klodens historie. Alene inden for de seneste 83 millioner år er det sket 183 gange.
Det betyder, at der i gennemsnit kun er gået ca. 450.000 år mellem hver polvending.
Perioderne mellem vendingerne varierer dog meget, så selvom den seneste nu ligger 786.000 år tilbage i tiden, betyder det ikke nødvendigvis, at det snart sker igen.
Mineraler fastfryser fortiden
Ved at studere magnetiske mineraler, som fx er størknet i lava på forskellige tidspunkter, kan geologerne se, hvordan Jordens magnetiske felt har været orienteret gennem tiden.
For 72 millioner år siden byttede polerne plads hele fem gange på en million år. Til andre tider har perioden mellem to polvendinger varet over ti millioner år.
Andre argumenter kan dog tale for, at en polvending er på vej. Jordens poler flytter sig for tiden med op til 50 kilometer om året, samtidig med at magnetfeltet aftager i styrke. Begge dele kan indvarsle en polvending, men forskerne anser dem ikke for sikre tegn.
Polvendingen skaber magnetisk rod
1. Stærkt felt før vendingen
Jordens magnetiske feltlinjer (blå og orange) udgår normalt allesammen fra én af to poler – sådan som vi kender det i dag. Det velordnede magnetfelt giver en stærk beskyttelse mod kosmisk stråling.
2. Svagt felt under vendingen
Mens de to poler er på vej til at bytte plads, bliver feltlinjernes orden afløst af kaos, fordi der opstår flere lokale syd- og nordpoler. Overordnet set bliver feltet svagere, men det forsvinder aldrig helt.
Mens en polvending står på, bliver Jordens magnetfelt markant svagere – måske i flere tusind år.
Med et svækket felt vil flere ladede partikler fra Solen nå ned på jordoverfladen, hvor de fx kan forstyrre vores elektriske installationer og føre til flere kræfttilfælde.