Kosmisk stråling giver flere skyer

Forskerne har længe vidst, at klodens gennemsnitstemperatur varierer i takt med den kosmiske stråling fra Solen, og at det formentlig er forårsaget af, at solaktiviteten påvirker dannelsen af skyer i atmosfæren. Nu får teorien også støtte af et eksperiment, der er udført på det europæiske center for forskning i partikelfysik, CERN, i Schweiz.

Skyer opstår i atmosfæren, når svovlsyremolekyler finder sammen til mikro-skopiske partikler, som vanddamp kan fortættes på og danne de små vanddråber eller iskrystaller, som skyer består af. For at teste Solens indflydelse på denne proces lod forskerne centerets partikelaccelerator simulere den kosmiske stråling fra en aktiv Sol og rettede strålerne mod et kammer med en kunstig atmosfære.

Forsøgene viste, at Solens kosmiske stråling tidoblede sandsynligheden for, at svovlsyremolekylerne fandt sammen og dermed gav grundlag for dannelsen af skyer. Ammoniak var også med til at øge chancen for skydannelse under forsøget, og forskerne vurderer, at der i atmosfæren desuden findes organiske stoffer, som bidrager til processen.

Ifølge en klimateori vil kosmisk stråling fra høj solaktivitet fremme dannelsen af lave skyer, som afkøler Jorden. I de seneste år har solaktiviteten været meget lav, og det giver færre skyer og dermed højere globale temperaturer. Solaktiviteten ventes snart at stige, og det kan isoleret set føre til et temperaturfald, som til en vis grad vil modvirke den menneskeskabte drivhuseffekt.

Vanddamp fortættes på svovlsyre

Forsøgene i CERN’s partikelaccelerator viser, at Solens kosmiske stråling tidobler sandsynligheden for, at svovlsyremolekyler finder sammen, og at der dermed kan dannes skyer.