Om månehaloer
En månehalo er en kæmpestor cirkulær ring af lys. Haloer forekommer også omkring Solen, men månehaloer er mere spektakulære, fordi man kan kigge direkte mod Månen og se haloens imponerende størrelse i
forhold til det relativt lille objekt, der leverer lyset.
Haloens diameter er 44 grader, mens Månens er bare en halv grad. Haloer optræder specielt omkring den lysstærke fuldmåne og kan antage mange forskellige former.
Fænomenet bisol, også kaldet Solhund, viser sig ved, at en eller flere haloer bliver synlige på hver side af solen.
En typisk halo dannes, når lyset fra Solen eller Månen passerer iskrystaller i lette slørskyer. Krystallerne virker som små prismer eller spejle, der sender en del af lyset videre i en bestemt vinkel.
Månehaloer forekommer relativt ofte – cirka 100 gange om året – og kan opstå hele året rundt. I sjældne tilfælde opstår en ekstra halo, som kan være større eller mindre end den sædvanlige halo.
Guide til månehaloer
Sådan gør du
Hvor og hvornår
Månehalo opstår især, når Månen lyser kraftig, fx ved fuldmåne den 8. november. Her står Månen op i østlig retning ved solnedgang, hvorefter den bevæger sig opad på himlen og mod syd.
Haloer forekommer især, når der er højtliggende slørskyer, også kaldet cirrus skyer, ofte i 6-10 km’s højde. Det er ofte i forbindelse med, at frontsystemer nærmer sig.
Synlighed
Haloer kan også opstå omkring Solen. Hvis du om dagen ser slørskyer, så kig i områderne omkring Solen, men ikke direkte mod Solen – det er ikke godt for øjnene.