Nattehimlen gløder efter intens solstråling

December 2022: I aften vil himlen lyse rødt og grønt – takket være et voldsomt bombardement fra Solen. Vi guider dig til at se det farvestrålende fænomen.

December 2022: I aften vil himlen lyse rødt og grønt – takket være et voldsomt bombardement fra Solen. Vi guider dig til at se det farvestrålende fænomen.

Y. Beletsky (LCO)/ESO

Om luftglød

Lysfænomenet airglow – eller på dansk luftglød – består af et tyndt, lysende lag på himlen, som kan have forskellige farver, hvis egenskaber bestemmes af, hvilke molekyler luften indeholder.

Airglow opstår, fordi sollysets intense stråling om dagen kan få luftmolekyler til at splitte op.

Når molekylerne finder sammen igen om natten, udsender de en svag – ofte grønlig eller rødlig – glød, som gør, at nattehimlen aldrig er helt sort.

Luftglød set fra Den Internationale Rumstation ISS.

© NASA

Luftlag giver forskellige farver

Det grønne airglow stammer fra ilt i omkring 80 kilometers højde. En anelse højere oppe i ca. 95 kilometers højde vil ilten producere en svag, blå glød. I en større højde på 200-300 kilometer lyser ilten rødt.

Længere nede – i omkring 80-90 kilometers højde – kan molekyler af ilt og brint også give en rød farve. Gulligt airglow stammer fra natrium.

Fænomenet kan under gunstige forhold ses med det blotte øje.

Guide til luftglød

Airglow Stjernehimlen
©

Sådan gør du

HVORNÅR?

Vil du se airglow, skal du opholde dig et mørkt sted omkring nymåne. Du skal tidligst gå ud en time efter solnedgang og kan så se fænomenet natten igennem.

HVOR?

Du oplever nemmest airglow i en højde på omkring 20 grader over horisonten. Her vil du på grund af den skrå vinkel se igennem et tykkere lag af airglow i forhold til at kigge lodret op.

HVORDAN?

Vil du fotografere airglow, skal du bruge en lang eksponering på fx 30 sekunder, så kameraet opfanger mere lys. Kameraet kan også bedre gengive farverne og strukturerne på himlen.