Tyngdebølger fra lavereliggende luftlag kan ofte danne bølgestrukturer i airglow.

© Y. Beletsky (LCO)/ESO
Universet - Jorden

Nattehimlen gløder efter intens solstråling

I nat kan du opleve stjernehimlen gløde med røde og grønne farver – et tegn på at atmosfærens molekyler er ved at komme sig over dagens bombardement med solstråler.

Lysfænomenet airglow – eller på dansk lysglød – består af et tyndt, lysende lag i horisonten, som kan have forskellige farver.

Fænomenet kan under gunstige forhold ses med det blotte øje.

Airglow opstår, fordi sollysets intense stråling om dagen kan få luft­molekyler til at splitte op.

Når molekylerne finder sammen igen om natten, udsender de en svag – ofte grønlig eller rødlig – glød, som gør, at nattehimlen aldrig er helt sort.

Luftlag giver forskellige farver

Det grønne airglow stammer fra ilt i omkring 80 kilometers højde.

En anelse højere oppe i cirka 95 kilometers højde vil ilten producere en svag, blå glød. I en større højde på 200-300 kilometer lyser ilten rødt.

Længere nede – i omkring 80-90 kilometers højde – kan molekyler af ilt og brint også give en rød farve. Gulligt airglow stammer fra natrium.

Læs også:

Aurora
Jorden

Hvorfor er nordlys oftest grønligt?

1 minut
Jorden

Galleri: Her er nordlyset

0 minutter
Jordens atmosfære
Jorden

Hvad er temperaturen i atmosfæren?

2 minutter

Log ind

Fejl: Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
VisSkjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!