Om luftglød
Lysfænomenet airglow – eller på dansk luftglød – består af et tyndt, lysende lag på himlen, som kan have forskellige farver, hvis egenskaber bestemmes af, hvilke molekyler luften indeholder.
Airglow opstår, fordi sollysets intense stråling om dagen kan få luftmolekyler til at splitte op.
Når molekylerne finder sammen igen om natten, udsender de en svag – ofte grønlig eller rødlig – glød, som gør, at nattehimlen aldrig er helt sort.
Luftglød set fra Den Internationale Rumstation ISS.
Luftlag giver forskellige farver
Det grønne airglow stammer fra ilt i omkring 80 kilometers højde. En anelse højere oppe i ca. 95 kilometers højde vil ilten producere en svag, blå glød. I en større højde på 200-300 kilometer lyser ilten rødt.
Længere nede – i omkring 80-90 kilometers højde – kan molekyler af ilt og brint også give en rød farve. Gulligt airglow stammer fra natrium.
Fænomenet kan under gunstige forhold ses med det blotte øje.
