Hvad er nordlys?

Nordlys er et smukt, dynamisk og ofte grønligt lysfænomen på himlen.

Det opleves bedst under mørke og skyfri vinteraftener og kan strække sig flere hundrede kilometre over himlen.

Fænomenet opstår, når partikler fra Solen kolliderer med Jordens atmosfære. Og tæt på polerne vil nordlys nærmest danse hen over himlen.

Den bølgende bevægelse skyldes, at når Solens ladede stråler flytter sig, så flytter nordlyset sig også.

Længere fra polerne vil lyset ses som stråler, fordi magnetfeltet er anderledes her.

Når fænomenet opstår på den nordlige halvkugle hedder det nordlys, mens det på den sydlige halvkugle hedder sydlys. På latinsk kaldes det henholdsvis for aurora borealis og aurora australis, hvilket betyder morgenlys, der kommer fra nord og morgenlys, der kommer fra syd.

Den fælles betegnelse for nordlys og sydlys er polarlys, fordi det opstår omkring planetens magnetiske poler.

Polarlys har mange forskellige udtryk, men der er tre overordnede typer:

  • Lysbue
  • Dobbeltbånd
  • Korona

Billeder af hver form kan ses nedenfor.

Når mørket falder på, ligner polarlys normalt et mat slør, der senere bliver mere farverigt og optræder i forskellige former. Ud af de tre forskellige typer polarlys anses Korona for at være den mest spektakulære.

Lysbue
© Shutterstock

Lysbue

Lodrette buer, der strækker sig højt mod rummet.

Dobbelt-bånd
© Shutterstock

Dobbeltbånd

Lange lysstråler strækker sig mange kilometer over himlen.

Corona nordlys
© Shutterstock

Corona

Sjældent polarlys, hvor alle lysstråler ser ud til at falde sammen mod et midterpunkt.

Nordlys - eller aurora borealis - er normalt er grønt, men det kan være andre farver som fx hvid, rød, blå, violet og lyserød.

Nordlys ændrer både farve og form i løbet af en nat, og derfor vil oplevelsen af nordlys altid være en enestående oplevelse.

Hvordan opstår nordlys?

Nordlys og sydlys opstår, når partikler, ofte elektroner, fra Solen kolliderer med ilt og nitrogen i Jordens øvre atmosfære, den såkaldte magnetosfære, ved de magnetiske poler.

Polarlys har således en klar forbindelse med Solens aktivitet og cyklus.

Energi fra elektronerne overføres til ilt- og nitrogen-molekyler, der bliver mere "aktive", og når disse molekyler vender tilbage til deres normale tilstand, frigives partikler kaldet fotoner i form af synligt lys.

Den proces der skaber nordlys, finder sted omkring 100 til 400 kilometer over Jordens overflade. På trods af den betragtelige afstand er lyset så intenst, at det tydeligt kan ses fra Jorden.

Polarlyset har altid fascineret mennesket, og vi har studeret fænomenet i lang tid.

De ældste kendte astrologiske opgørelser går tilbage til 680 - 650 f.kr.

Nordlys - farver

Nordlys sættes ofte lig med den grønne farve. Men farverne i naturfænomenet skifter alt efter, hvilke atomer, solens ladede partikler rammer.

© Shutterstock

Hvor kan man se nordlys?

Nordlys kan normalt kun ses i den såkaldte nordlyszone, som er et bælte omkring Jorden mellem 60 og 70 grader nord. Sydlyset er ligeledes mest aktivt mellem 60 og 70 grader syd.

Når Solen er ekstra aktiv, kan du dog være heldig og se polarlyset op til ca. 50 grader, hvilket i Europa svarer til det nordlige Centraleuropa. I nogle ekstreme tilfælde har det også været muligt at se polarlyset ved ækvator.

Nordlyset kan som regel ses i de nordlige dele af Skandinavien, Finland, Island, den sydlige del af Grønland, Canada og det centrale Alaska.

I videoen her kan du se, hvordan det grønne lys danser på nattehimlen.

Nordlys i Nordeuropa

Nordlys er mest aktivt mellem 60 og 70 breddegrader i den såkaldte nordlysoval. Derfor er der bedst chance for at opleve det spektakulære fænomen i de nordligste egne i fx Sverige, Norge og Finland.

Det er også en fordel at jagte nordlys om vinteren eller i det sene efterår, da de mørke nætter gør det nemmere at se lyset.

Kort over nordlysovalen

Kort over nordlysovalen.

© Lasse Lund-Larsen

Nordlys i Sverige

Da aktiviteten er størst i nordlysovalen, har du den bedste mulighed for at se aurora borealis i Sverige nord for Uppsala.

Mange turister tager fx til Kiruna i Lapland eller til provinsen Norrbotten for at se nordlys.

Nordlys i Norge

Hvis du vil opleve nordlys i Norge, er det bedst, at du tager nord for Oslo. Du kan fx tage til den nordlige øgruppe Lofoten, der er placeret i nordlysovalen.

Nordlys set i Lofoten.

Nordlys i Norge set fra Lofoten.

© Shutterstock

Nordlys i Finland

Finland er et fremragende land at opleve nordlys i.

Hvis man vil have de bedste muligheder for at se nordlyset, anbefales det at tage til det nordlige Lapland og holde sig væk fra Rovaniemis lysforurening.

Nordlys i Danmark

Nordlys i Danmark opstår kun i kølvandet på en meget stærk solstorm. Sidste gang det skete var den 3. februar 2021, hvor man i Nordjylland kunne nyde fænomenet.

I 2019 var der også nordlys i Danmark, der bl.a. kunne ses i maj i det nordvestlige Sjælland.

Nordlys i Holland

Nordlys i Holland er sjældent og kan kun ses, hvis en særlig stærk solstorm sender lyset længere sydpå. Sidste gang hollænderne kunne opleve nordlys i eget land var maj 2018

Hvis der opstår en stærk solstorm, kan du prøve at tage til nationalparkerne.

Nationaal Park Lauwersmeer og Nationaal Park Schiermonnikoog, der begge ligger nordligt og ikke har så meget lysforurening.

Hvornår kan man se nordlys?

Det svage nordlys forekommer døgnet rundt hele året, men om sommeren er det normalt for lyst til at kunne se lysfænomenet med det blotte øje.

Den bedste tid at se nordlys på er derfor mellem september og april, hvor det lyser op i den mørke vintertid.

Hvis nætterne er kolde, klare og uden skydække, er det lettere at se lysshowet på nattehimlen. Derudover er det en god idé at tage ud af byerne for at minimere lysforurening.

Hvorfor er nordlys grønligt?

Nordlysets farve afhænger af, hvad det er for atomer eller molekyler, de ladede partikler fra Solen rammer.

Ofte er det iltatomer i lidt over 100 kilometers højde, som partiklerne rammer, og disse sammenstød giver det grønne nordlys.

Oppe i denne højde har sollyset splittet en brøkdel af atmosfærens ilt til frie iltatomer, og når en ladet partikel fra Solen rammer et iltatom, bringer sammenstødet en elektron i atomet op i en højere energitilstand.

Når elektronen hopper tilbage til en lavere energitilstand, udsendes der lys af en helt bestemt bølgelængde, nemlig den karakteristiske gullig-grønne farve.

Hvorfor ser nordlys grønt ud?

Nordlysets farve afhænger af hvilke atomer eller molekyler de ladede partikler fra Solen rammer, i hvilken højde kollisionerne opstår og hvad elektronernes energi og hastighed er.

Partiklerne rammer normalt iltatomer i en højde på lidt over 100 kilometer, og disse kollisioner fører til en grøn aurora borealis.

I den højde har sollys delt en brøkdel af ilten i atmosfæren i frie iltatomer, og når elektroner med høj energi rammer et iltatom, fører kollisionen til, at en elektron i atomet ender i en højere energitilstand.

Når elektronen springer tilbage til en lavere energitilstand, udsender det lys med en bestemt bølgelængde, nemlig den karakteristiske grønne farve.

Hvis elektroner med lavere energi kolliderer med ilt, skaber det et rødt lys til. Og hvis ilt erstattes af nitrogen, resulterer det normalt i blåt lys.

Forskellige kombinationer af disse processer fører til forskellige farver som fx hvid, lyserød og lilla.

Grønt nordlys

Grønt nordlys set fra rummet

© Shutterstock

Nordlys og myter

Nordlys er gengivet i mange historier og myter gennem tiden.

I nordisk mytologi blev fænomenet anset som et hegn bygget af guderne for at holde giganterne væk fra menneskehedens verden.

Det blev dog også set som en afspejling af Valkyriernes rustning. Valkyrierne bestemte, hvem der ville dø, og hvem der ville overleve en kamp. Nordlys blev derfor betragtet som en opfordring til en stor krig.

Er der polarlys på andre planeter?

Polarlys findes ikke kun på Jorden.

Polarlys opstår på alle planeter, som har en atmosfære og et magnetfelt, der kan reagerer på Solens partikler.

Saturn og Jupiter har magnetfelter, der ligger parallelt med hver planets rotationsakse, og der dannes derfor en slags lysring omkring planternes nord- og sydpol.

Hvis magnetfeltet ikke løber parallelt med planetens akse, som fx på Uranus og Neptun, bliver polarlyset mere rodet.

Polarlys på Jupiter

Polarlys forekommer også på andre planeter, som i dette billede taget på Jupiter.

© Shutterstock

Nordlys-prognose

Fordi rumvejr kan påvirke satellitter og elektronisk udstyr på Jorden, er der løbende observationer og undersøgelser af Solens aktivitet.

Alligevel er det svært at forudsige nordlys mere end to timer i forvejen.

Du kan finde prognoser for nordlys på her