Nordlys_Aurora

Nordlys skaber lysshow på nattehimlen

Nordlys er et af jordklodens flotteste fænomener. Men hvad skaber det store lysshow ved polerne, hvornår er det bedst at se og findes det på andre planeter? Bliv klogere på nattehimlens grønne dansende lys.

Shutterstock

Hvad er nordlys?

Den fælles betegnelse for nordlys og sydlys er polarlys. Grunden til dette navn skyldes, at solpartikler i mødet med Jordens magnetfelt, rejser mod de magnetiske poler, og skaber der det spektakulære lys.

Nordlys og sydlys dannes af partikler udsendt fra Solen efter solstorme. De elektrisk ladede partikler har en kraftigere intensitet ved nordlys end normalt, når de sendes mod Jorden.

Når de kraftfulde partikler støder ind i Jordens atmosfære og magnetfelt, bliver der frigivet energi, og netop dette er med til at skabe det grønne lys på himlen.

Processen, som skaber nordlys, sker cirka 100 kilometer over Jordens overflade. Men kraften af partiklerne er så voldsomme, at det tydeligt kan ses fra Jorden.

Hvor kan man se nordlys?

Nordlys ses som regel kun i et bælte rundt om kloden mellem 60 og 70 grader nord, mens sydlys tilsvarende er mest aktivt mellem 60 og 70 grader syd.

Når Solen er ekstra aktiv, kan man dog være heldig at se polarlys helt ned til omkring 50 grader, hvilket i Europa svarer til det nordlige Centraleuropa.

Nordlys ring på jorden
© Shutterstock

Men i reglen kan nordlys ses i de nordlige dele af Skandinavien, Island, den sydlige del af Grønland, Canada og det centrale Alaska.

Tæt på polerne vil nordlys nærmest danse hen over himlen. Denne form for dansende og bevægende bølger skyldes, at når solens ladede stråler flytter sig, så flytter Nordlyset sig også, og derfor ligner det, at det bevæger sig. Længere fra polerne vil lyset ses som stråler, fordi magnetfeltet er anderledes der.

I videoen kan du se, hvordan det grønne lys danser på nattehimlen.

Hvorfor er Nordlys grønligt?

Nordlysets farve afhænger af, hvad det er for atomer eller molekyler, de ladede partikler fra Solen rammer. Ofte er det iltatomer i lidt over 100 kilometers højde, som partiklerne rammer, og disse sammenstød giver det grønne nordlys.

Oppe i denne højde har sollyset splittet en brøkdel af atmosfærens ilt til frie iltatomer, og når en ladet partikel fra Solen rammer et iltatom, bringer sammenstødet en elektron i atomet op i en højere energitilstand. Når elektronen hopper tilbage til en lavere energitilstand, udsendes der lys af en helt bestemt bølgelængde, nemlig den karakteristiske gullig-grønne farve.

Hvis iltatomer højere oppe i atmosfæren rammes, kan det give en lidt anden reaktion, så der udsendes rødt lys. Og hvis partiklerne rammer kvælstof tættere på Jorden, kan det give lilla nordlys.

Forskellige farver nordlys stammer altså fra forskellige højder.

Nordlys farver
© Shutterstock

Nordlys og myter

Det spektakulære naturfænomen nordlys er kendt for mange historier og myter siden tidernes morgen.

I den nordiske mytologi var nordlys tegn på et hegn bygget af aserne, for at holde jætterne ude af Midgård, menneskenes verden.

I vikingetiden var nordlys et genskær af de kvindelige krigsgudinder, valkyriernes, rustninger. Valkyrierne var ifølge den nordiske mytologi med til at bestemme hvem der skulle dø og overleve et slag. Nordlyset blev derfor set som en varsel om at en stor kamp var på vej.

Findes der Nordlys på andre planeter?

Polarlys findes ikke kun på Jorden. Alle planeter med en atmosfære viser en lysreaktion på solvindens partikler, men der skal et magnetfelt til for at få samme struktur på lyset som på Jorden.

Northern lights Jupiter

Saturn og Jupiter har magnetfelter, der ligger parallelt med deres omdrejningsakse, og har derfor en ring af lys rundt om nord- og sydpolen. Når magnetfeltet ikke er parallelt med planetens akse, fx på Uranus og Neptun, bliver billedet mere rodet.

Læs også:

Jorden

Galleri: Her er nordlyset

2 minutter
Ozonlaget
Jorden

Forskere: Ozonhullet kan blive det mindste i 31 år

5 minutter
Naturen

Nordlys: Oplev det farverige lysshow

2 minutter

Log ind

Fejl: Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
VisSkjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!