Indtil for 200 millioner år siden var næsten alle Jordens landområder samlet i ét stort superkontinent kaldet Pangæa.
Og nu viser en ny simulationsmodel fra Curtin University, hvordan Jordens tektoniske plader vil bevæge sig de næste 300 millioner år og til sidst samle sig til et nyt, stort superkontinent, som geologer tidligere har døbt Amasia.
Australien fungerer som lim
Det fremtidige superkontinent er en sammensmeltning af det nuværende Amerika og Asien, som lukker og slukker for Stillehavet, der ellers dækker en tredjedel af klodens overflade i dag.
Ifølge de geologiske modeller lukker Stillehavet, mens Amerika og Asien kolliderer og skaber superkontinentet Amasia i løbet af de næste 200 - 300 millioner år.
Teorien om Amasia har også tidligere været fremført af andre geologer som ét blandt flere scenarier for, hvordan Jordens yderste faste lag vil bevæge sig over de næste hundrede millioner år.
Men ifølge forskerne bag den nye undersøgelse, bekræfter de nye simulationer teorien om, at Australien først vil kollidere med Asien og herefter fungere som lim mellem Amerika og Asien i takt med at Stillehavet skrumper og til sidst forsvinder.
Global kollision skabte Pangæa
325 millioner år siden: Kontinenter støder sammen
Næsten alt land på Jorden er samlet i to kontinenter, Euramerika og Gondwana. Kontinentalpladerne, som de to hviler på, støder ind i hinanden og lukker Palæo-Tethyshavet.
235 millioner år siden: Pangæa samler alt land
Alle landmasserne er nu samlet i Pangæa – efter de to græske ord for alt (pan) og land/jord (gaia), mens resten af kloden er dækket af oceanet Panthalassa. Thalassa betyder hav.
140 millioner år siden: Verdensdelene dannes
Kontinentalpladerne rykker sig fra hinanden og begynder dermed at bryde Pangæa op i bidder. Nordatlanten er et smalt stræde, mens Afrika og Sydamerika stadig klamrer sig til hinanden.
Havniveuaet ændrer sig dramatisk
Og det er langt fra første gang, at verdensdelene kolliderer til én stor landmasse. I løbet af de seneste to milliarder år har Jordens tektoniske plader flere gange samlet sig i de såkaldte superkontinenter.
Sammensmeltningen sker cirka med 600 millioner års mellemrum i en turnus, geologerne har døbt superkontinentcyklussen.
Og det er netop deres viden om kontinentalpladernes vandring, kombineret med såkaldte geodynamiske 4D-modeller, de australske geologer har brugt til at se 200-300 millioner år ud i fremtiden.
Ifølge dem vil ændringerne i landmasserne også få dramatiske konsekvenser for Jordens økosystemer, havniveau, temperaturer og miljø.