Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Ozonlaget

Ozonlaget er Jordens skjold mod Solens UV-stråler

Længe har der været fokus på det enorme menneskeskabte hul i ozonlaget. Men hvorfor bliver hullet nu mindre ifølge EUs atmosfæreovervågning? Hvordan har vi ødelagt det - og hvad er ozonlaget overhovedet?

NASA

Hvad er ozonlaget?

Atmosfæren på Jorden består af en række forskellige gasarter, hvor ozon er en af dem. Ozonlaget er betegnelsen for det lag i atmosfæren af ozon, der beskytter som et skjold for solens farlige ultraviolette stråler.

Jordens atmosfære kan inddeles i fire forskellige lag:

  • Troposfæren
  • Stratosfæren
  • Mesosfæren
  • Thermosfæren

Det er ved stratosfæren, som ligger mellem 15-50 kilometer over Jordens overflade, at de største mængder af ozon befinder sig.

Den højeste koncentration af ozon, cirka 90 %, findes i en højde af 15-35 kilometer over overfladen.

Hvordan dannes ozonlaget?

Ozon dannes og nedbrydes faktisk naturligt ved solens ultraviolette stråler.

Ozondannelsen finder sted i atmosfæren, når solens uv-stråler spalter iltmolekyler (O2) til iltatomer (O), som derefter reagerer med hinanden og danner ozon (O3).

Den kemiske proces i atmosfæren, hvor ozon naturligt dannes og nedbrydes, var før i tiden ligevægtigt, men efter menneskets udledning af ozonnedbrydende gasser, er der skabt ubalance i processen.

Ozonlaget og atmosfæren

Ozon befinder sig i Jordens atmosfære, hvor det faktisk dannes og nedbrydes naturligt ved solens ultraviolette stråler.

© Shutterstock

Hvordan beskytter ozonlaget mod UV-stråler

Ozonlaget er ekstrem vigtigt i forhold til Jordens miljø. Ozonlaget absorberer den kortbølgede ultraviolette stråling fra solen, og beskytter os dermed mod solens farlige stråler.

Det er især de skadelige UVB og UVC stråler, som ozonlaget opfanger. I de områder hvor hullerne i ozonlaget befinder sig, er den ultraviolette stråling højere på jordens overflade.

Uv-stråler fra solen er farlige og gør skade. Hos mennesker og dyr kan en stigning eller for meget uv-stråling medføre celleforandringer, ødelæggelse af DNA og svækkelse af immunsystemer. Derudover kan de stærke stråler medføre en reducering af plante- og dyrelivet på Jorden.

Huller i ozonlaget

I 1985 opdagede forskere, at vores livsstil flåede ozonlaget fra hinanden.

Forskerne fandt heldigvis hurtigt årsagen. Ozonhullet voksede, fordi det blev fodret med klor fra såkaldte CFC-gasser, der dengang blev brugt i bl.a. køleskabe og sprayflasker.

Verdens lande måtte derfor arbejde sammen, og i 1989 trådte Montréal-protokollen i kraft og forbød CFC-gasser.

CFC gasser ødelægger ozonlaget

De såkaldte CFC-gasser er blevet forbudt i kampen om at redde ozonlaget og jordens miljø.

© Shutterstock

Siden forskerne opdagede nedbrydningen af ozonlaget, har de holdt nøje øje med det slidte lag. Og i 2019, 32 år efter Montreal-protokollen blev underskrevet, er der godt nyt.

Det menneskeskabte ozonhul over Antarktis ser ud til at blive det mindste i 31 år, fastslår EUs atmosfæreovervågning CAMS.

I de seneste 19 år - hvad angår ozonlagets genskabelse - er det kun gået i den rigtige retning: fremad.

Hvis det fortsætter, vil ozonlaget, som er nedbrudt over Nordpolen, være intakt i 2030. Og hullet over Sydpolen, som er det største, vil være lukket i 2060, vurderer FNs Miljøprogram.

Klimanyheden skal ses i lyset af, at vi ikke længere anvender CFC-gasser i diverse produkter - som freon, CCl2F2, der blev brugt i køleskabes kølemidler.

Huller i ozonlaget kommer om foråret

Hvert år dannes der huller i ozonlaget henover Antarktis og oftest henover Arktis.

Det sker, fordi Solen forsvinder den ene halvdel af året.

Om vinteren ved polarområderne dannes der såkaldte polarstratosfæriske skyer, når temperaturen er under -78° C i stratosfæren. Og det sker kun, når Solen ikke er til stede.

Ovenpå de polarstratosfæriske skyer ophobes CFC-gasser, som ligger inaktivt ved de lave temperaturer.

Når lyset kommer igen om foråret, begynder CFC-gasserne at reagere med ozon, som så nedbryder ozonlaget.

Derfor opstår ozonhullerne i det tidligere forår - som er i september og oktober for Antarktis og marts og april for Arktis.

Når varmen stiger i stratosfæren i det sene forår, stopper nedbrydningen af ozonlaget.

Hvert år er det også forskelligt, hvor meget ozon, der bliver nedbrudt, og dermed også hvor store hullerne bliver, derfor er der stor variation i størrelsen på ozonhullet over Antarktis.

2018

Når lyset vender tilbage til Antarktis og foråret begynder i omkring starten af september, starter nedbrydningen af ozonlaget.

I 2018 var ozonhullet et af de større gennem de seneste 15 år.

2019

I 2019 var nedbrydningen af ozonlaget exceptionelt lille. Dette skyldes sjældne meteorologiske forhold.

2020

I 2020 ser ozonhullet ud til at blive stort og på størrelse med hullet i 2018.

Ozonlaget heler

De berygtede huller i ozonlaget lukker sig. NASA dokumenterede allerede i 2018, at den lykkelige udvikling er et resultat af, at vi mennesker har reageret.

Deres målinger viste, at niveauet af skadelige klormolekyler i ozonlaget falder, og at hullet derfor skrumper.

Det var første gang, forskerne bruger målinger af den kemiske balance i ozonlaget til at slå fast, at helingen er proportionel med et fald i den type gasser, der nu er forbudte at bruge på Jorden.

NASA fik hjælp af satellitten Aura. Siden 2004 har Auras maskineri målt atmosfærens sammensætning.

Målingerne viste, at den mængde ozon, der nedbrydes over Antarktis om vinteren, var 20 procent mindre i 2018 end i år 2005

Hvad ødelægger ozonlaget?

De menneskeskabte CFC-gasser afgiver blandt andet klor under UV-lys, som via såkaldte katalytiske processer nedbryder ozon.

Solens UV-stråler spalter det ozonnedbrydende stof klor og frigør kloratomer, som derefter stjæler iltatomer i dannelsen af ozon, så der i stedet dannes clormonooxid.

Herefter reagerer clormonooxid med et frit iltatom, og danner et frit kloratom og iltmolekyle.

Det menneskeskabte udslip af ozonnedbrydende stoffer forstyrrer altså den naturlige balance i dannelsen og nedbrydelsen af ozon, da selve hastigheden af nedbrydelsen af ozon, overstiger dannelsen af nyt.

Problemet her er, at ozon absorberer skadelig uv-stråling, hvorimod ilt ikke blokerer solens farlige stråler. Dermed skabes et hul, og uv-strålerne når derfor igennem stratosfæren til jordens overflade.

Læs også:

Kultur

Hvem ejer Antarktis?

0 minutter
Klimaforandringer

Iskerne fra Antarktis afslører fremtidens havniveau

3 minutter
Klimaforandringer

Gigantisk projekt skal redde Antarktis

2 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul