Vand består af grundstofferne ilt og brint. Mens brint findes i overflod i universet, er ilt en begrænset ressource, som kun dannes i store stjerner og fordeles rundt i universet via enorme stjerneeksplosioner, kaldet novaer og supernovaer.
Vores solsystem begyndte, ved at en supernova slyngede en sky af materiale i alle retninger. Et sted i skyen var tætheden af masse en smule højere end i de øvrige dele. Den forøgede tæthed gav en stærkere tiltrækning, som samlede yderligere materiale, der igen øgede tiltrækningen, osv. Til sidst var så meget stof samlet, at fusionsprocesserne kunne begynde, og Solen blev født.
Sammentrækningen af materiale fik Solen og skyen omkring den til at rotere stadig hurtigere i en såkaldt protoplanetarisk skive. Efterhånden blev materialet i skiven sorteret, så forskellige grundstoffer blev ophobet i forskellige afstande til Solen.
Ilt blev til vand
I den afstand Jorden befinder sig, blev særlig store mængder af den sparsomme ilt ophobet. Efterhånden som temperaturen i skiven faldt, kondenserede ilten sig til iltholdige molekyler – herunder vand.
Molekylerne samlede sig i stadig større klumper, og med tiden opstod et væld af vandholdige småplaneter i Jordens nuværende bane.
1. Supernova tilfører ilt
Soltågen, som består af brint, helium og enkelte metaller, rammes af resterne af en supernova – bl.a. ilt.
2. Solen bliver tændt
Tyngdekraften samler gassen i en tættere og varmere midte, og Solen opstår. Skyen snurrer hurtigere, flader ud og danner den såkaldte protoplanetariske skive.
3. Ilten reagerer med brint og protojord opstår
Materialet i skiven deles op i ringe. I den afstand Jorden befinder sig, ophobes størstedelen af ilten, der kondenserer til iltholdige molekyler – herunder vand. Smålegemer klumper sig stadig mere sammen
i ringene, og planeter opstår, herunder en protojord, som er noget mindre end vores nutidsjord.
4. Vulkaner frigiver vand
Tidligt i Jordens liv sorteres materialet, og vandet samler sig nær overfladen. Vulkaner frigiver vand fra undergrunden, der falder som regn.
5. Vandplaneter slår ned
Protojorden rydder sin bane om Solen for de øvrige småplaneter. Planeterne er rige på vand, som frigives, når de slår ned eller brænder op i atmosfæren.
Efterhånden stødte mange af småplaneterne sammen, så der til sidst var én dominerende masse i Jordens nuværende bane, en slags protojord. Den unge planet var flydende, og præcis som i skiven omkring Solen skete der også her en sortering af materialet, så vandet samlede sig nær overfladen.
Jordens indre var fortsat meget varmt, og heftig vulkanisme bragte store mængder vand op til overfladen, hvor det faldt som regn i uvejr, der varede mio. af år.
Da protojorden var dannet, tiltrak tyngdekraften de sidste vandmasser i form af de øvrige vandholdige småplaneter, der befandt sig i samme bane om Solen. Vandet blev frigivet, da planeterne slog ned i Jorden eller brændte op i den tidlige atmosfære.
