skuddar-skuddag - Hvornår har vi skuddår næste gang?

Skudår og skuddag - Hvornår har vi skudår næste gang?

I 2024 har vi 366 dage i stedet for 365. Det sker, fordi vi har skudår og får en ekstra dag i februar. Bliv klogere på skudår og skuddag her.

I 2024 har vi 366 dage i stedet for 365. Det sker, fordi vi har skudår og får en ekstra dag i februar. Bliv klogere på skudår og skuddag her.

Shutterstock
skuddar-skuddag - Hvornår har vi skuddår næste gang?

Selv om mange tror det er skuddag den 29. februar, så er skuddag faktisk den 24. februar ved hvert skuddår.

© Shutterstock

Det er skudår i 2024 og skuddag i februar

I 2020 har vi skudår, og derfor er der 366 dage i kalenderåret i stedet for de normale 365 dage. Mange mennesker tror, at skuddag falder den 29. februar, da det er dén ekstra dag, der tilføjes til kalenderen.

Men skuddag er officielt den 24. februar, og årsagen skal findes i det gamle Romerrige.

I 46. f. kr. indførte Julius Cæsar en reform af den romerske kalender, hvor en ekstra dag, skuddag, blev indført hvert fjerde år. I det romerske kalendersystem var februar årets sidste måned og årets sidste dag var den 23. februar. Det var altså naturligt at tilføje den 24. februar som skuddag.

Placering af skuddag er siden blevet overført til den såkaldte gregorianske kalender, som er det kalendersystem, de fleste lande bruger i dag.

Hvorfor har vi skudår?

Vi har skudår, fordi Jordens bane rundt om Solen ikke helt passer med 365 dage. Det astronomiske år er nemlig 365 døgn og seks timer - nærmere bestemt 365,2422 dage.

skudår-jordens-bane-solen - Hvornår har vi skudår næste gang?

Vi har skudår ca. hvert fjerde år, grundet Jordens bane rundt om Solen ikke helt passer med et år på 365 dage.

© Shutterstock

Det vil sige, at vi hvert år har et overskud på ca. et kvart døgn, som så hvert fjerde år konverteres til en ekstra dag - og altså skudår. Hvis vi ikke havde skudår ville forårsjævndøgn forskubbe sig en dag hvert fjerde år, og årstiderne ville altså langsomt flytte sig i forhold til vores kalender.

Over en årrække ville vi få vendt op og ned på årstiderne, så vi havde forår i efterårsmånederne og efterår i forårsmånederne.

Sådan beregnes skudår

Selvom grundreglen er, at skudår rammer hvert fjerde år, er det undtagelser, da årstiderne stadig forskydes en lille smule.

Skudår placeres altså efter nogle særlige regneregler:

  • Det er skudår hvert fjerde år, hvis årstallet kan deles med 4. Fx er 2024/4 = 506 og dermed deleligt med 4. Når et tal er deleligt, betyder det, at resultatet af regnestykket er et helt tal uden decimaler.

  • Det er ikke skudår, hvert fjerde år, hvis årstallet kan deles med 100. Fx ville skudår naturligt falde i år 2100. Men da 2100 delt med 100 er 21, er årstallet deleligt med 100. Derfor er det ikke skudår i 2100.
    Der er dog en undtagelse. Hvis årstallet kan deles med 100 OG 400, så er det skudår alligevel. Derfor var det skudår i år 2000, men ikke skudår i år 1900, da 1900/400 er 4,75 - og altså ikke deleligt med 400.

Hvorfor hedder det skudår?

Når vi har skudår og 366 dage, forskydes mærkedage med hele to dage. Ved 'normale' år med 365 dage forskydes mærkedage kun med én dag.

Det vil sige, at hvis du har fødselsdag efter den 1. marts på en fredag i 2019, vil du i skudåret 2020 have fødselsdag på en søndag. Skudår får altså sit navn, fordi dagene er forskudt med en ekstra dag.

Oversigt over skudår

Her kan du se en oversigt over skudår indtil år 2100.

  • 2024
  • 2028
  • 2032
  • 2036
  • 2040
  • 2044
  • 2048
  • 2052
  • 2056
  • 2060
  • 2064
  • 2068
  • 2072
  • 2076
  • 2080
  • 2084
  • 2088
  • 2092
  • 2096