Koks i Jordens bane: 2024 bliver længere

Hvornår er det skudår?

Det er skudår i 2024 og skuddag i februar

Det er skudår i 2024, hvor vi vil have 366 dage i kalenderåret i stedet for de normale 365 dage.

Det var sidst skudår i 2020.

Mange mennesker tror, at skuddag falder den 29. februar, da det er dén ekstra dag, der tilføjes til kalenderen.

Men skuddag er officielt den 24. februar, og årsagen skal findes i det gamle Romerrige.

I 46. f. kr. indførte Julius Cæsar en reform af den romerske kalender, hvor en ekstra dag, skuddag, blev indført hvert fjerde år.

I det romerske kalendersystem var februar årets sidste måned og årets sidste dag var den 23. februar. Det var altså naturligt at tilføje den 24. februar som skuddag.

Placering af skuddag er siden blevet overført til den såkaldte gregorianske kalender, som er det kalendersystem, de fleste lande bruger i dag.

Hvorfor har vi skudår?

Vi har skudår, fordi Jordens bane rundt om Solen ikke helt passer med 365 dage.

Det astronomiske år er nemlig 365 døgn og seks timer - nærmere bestemt 365,2422 dage.

Det vil sige, at vi hvert år har et overskud på ca. et kvart døgn, som så hvert fjerde år konverteres til en ekstra dag - og altså skudår.

Hvis vi ikke havde skudår ville forårsjævndøgn forskubbe sig en dag hvert fjerde år, og årstiderne ville altså langsomt flytte sig i forhold til vores kalender.

Over en årrække ville vi få vendt op og ned på årstiderne, så vi havde forår i efterårsmånederne og efterår i forårsmånederne.

Vidste du, at vi også har skudsekund?

Skudsekund fungerer efter samme princip som et skudår. Et skudsekund er nemlig et ekstra sekund, der med mellemrum indsættes i vores tidsregning for at sikre, at tiden passer med Jordens rotation om egen akse.

Jordens rotationshastighed er nemlig ikke jævn, og derfor skal der ca. hvert andet år indskydes et ekstra sekund for at korrigere. Hvis ikke vi havde skudsekund, ville der langsomt blive vendt op og ned på nat og dag. Det vil sige, at vi kl. 12 om morgenen ville have nat og kl. 24 ville have dagslys.

Et skudsekund indsættes med et halvt års varsel og vil altid blive tilføjet den sidste dag i juni eller december. Skudsekundet tilføjes til den internationale tidsstandart UTC+0.

I Danmark er vi en time foran den internationale tidsstandard, og dansk tid er altså UTC+1. Derfor ville et skudsekund indsættes kl. 02 den 1. juli ved sommertid eller kl. 01 den 1. januar ved normaltid.

Skudsekund blev første gang brugt i 1972.

Sådan beregnes skudår

Selvom grundreglen er, at skudår rammer hvert fjerde år, er det undtagelser, da årstiderne stadig forskydes en lille smule.

Skudår placeres altså efter nogle særlige regneregler:

Det er skudår hvert fjerde år, hvis årstallet kan deles med 4. Fx er 2024/4 = 506 og dermed deleligt med 4. Når et tal er deleligt, betyder det, at resultatet af regnestykket er et helt tal uden decimaler.
Det er ikke skudår, hvert fjerde år, hvis årstallet kan deles med 100. Fx ville skudår naturligt falde i år 2100. Men da 2100 delt med 100 er 21, er årstallet deleligt med 100. Derfor er det ikke skudår i 2100.
Der er dog en undtagelse. Hvis årstallet kan deles med 100 OG 400, så er det skudår alligevel. Derfor var det skudår i år 2000, men ikke skudår i år 1900, da 1900/400 er 4,75 - og altså ikke deleligt med 400.

Hvorfor hedder det skudår?

Det hedder skudår, fordi dagene er forskudt med en ekstra dag.

Når vi har skudår og 366 dage, forskydes mærkedage nemlig med hele to dage. Ved 'normale' år med 365 dage forskydes mærkedage kun med én dag.

Det vil sige, at hvis du har fødselsdag efter den 1. marts på en fredag i 2019, ville du i skudåret 2020 have fødselsdag på en søndag.

Skudår-kalender

Brug vores skudår-kalender til at holde styr på, hvornår vi har skudår næste gang.
Kalenderen går indtil år 2100.

2024
2028
2032
2036
2040
2044
2048
2052
2056
2060
2064
2068
2072
2076
2080
2084
2088
2092
2096

Skudår og skuddag - Hvornår har vi skudår næste gang?