Hvad nu hvis Jorden lå et andet sted?

Jordenkredser i en næsten cirkulær bane 150 millioner kilometer fra Solen– distancen kaldes én astronomisk enhed (AE).

Man kan af gode grunde ikke lave eksperimenter, der viser, hvor meget afstanden til Solen skal ændres, før liv på Jorden bliver umuligt. Til gengæld kan forskerne nærme sig et svar ved at bruge computermodeller og se på vores naboplaneter.

Hvis Jorden kom nærmere Solen, ville isen ved polerne begynde at smelte. Da is er hvid og kaster meget lys tilbage, ville Jorden blive mørkere og dermed endnu varmere.

Fordampningen fra havene ville øges, og da vanddamp er en effektiv drivhusgas, ville drivhuseffekten også blive større. Til sidst ville havene forsvinde, og Jorden ville ende som en glødende ørken uden liv ligesom Venus. De fleste beregninger viser, at dette ville ske, hvis Jordens afstand blev ændret til blot 0,95 AE.

Læs også: Drivhusgas - Svovl og damp skal køle jorden

Hvis afstanden til Solen var større, ville det omvendte finde sted. Isdækket ville brede sig langt ned mod ækvator. Ligeledes ville mere CO2 kunne optages i de kolde oceaner, så drivhuseffekten ville blive mindre. I sidste ende ville Jorden være dækket af is fra pol til pol. På langt sigt ville vulkansk virksomhed dog igen øge atmosfærens indhold af CO2 og genskabe et lidt mere venligt klima.

Det er meget svært at beregne, hvornår den drivhuseffekt, som Jorden på denne måde er i stand til at skabe, ville overvinde den større afstand til Solen. Men de fleste modeller sætter grænsen et sted mellem 1,01 og 1,3 AE.

Det ser altså ud til, at den beboelige zone er relativt snæver, og at vi er heldige med, at Jorden ligger det helt rigtige sted.

Jorden ligger i smørhullet

For at livet kan trives, skal en planet have den helt rigtige afstand til sin stjerne. Jorden ligger i den såkaldt beboelige zone, hvor Solens lys er så tilpas, at temperaturen bliver ideel for dyre- og planteliv.