At mennesker består af stjernestøv, er ikke en ny idé. Forskere har længe vidst, at næsten alle grundstoffer opstår i hjertet på store stjerner.
Men nu har forskere fra blandt andet University of Michigan i USA fundet ud af, at det meste af det kulstof, vi består af, sandsynligvis stammer fra det tomme rum mellem stjernerne.
Kulstoffet blev først en del af den skive af gas og støv, der udgjorde det tidlige Solsystem, en million år efter at Solen blev dannet.
Kulstofgas bliver ikke fast igen
Tidligere troede forskere, at kulstoffet på Jorden kom fra molekyler i den stjernetåge, som fødte Solen. Tanken var, at kulstoffet endte på klippeplaneterne, da de var afkølet nok til, at kulstoffet kunne udfælde sig.
Men den nye forskning viser, at det ikke har kunnet lade sig gøre. Undersøgelsen viser nemlig, at gasmolekyler, der bærer kulstofatomer, ikke kunne være med til at bygge Jorden – for når kulstof først fordamper, kan det ikke fortætte til fast form.
Du er født i hjertet på en stjerne
Ikke opstået i big bang
De eneste grundstoffer, der opstod under big bang, var brint, helium og litium. De tre letteste grundstoffer udgjorde den varme gas, der blev til de første stjerner i universet.
Skabt i tunge stjerner
Stjerner omdanner brint, helium og litium til tungere grundstoffer som fx kulstof. Til sidst brænder stjernen ud. Nogle store stjerner eksploderer og spreder grundstofferne.
Kulstof bliver en del af dig
Kulstof skabt i stjerner ender som liv på planeter som Jorden. Kulstof kan skabe stabile kemiske bånd med andre stoffer som fx ilt, brint og kvælstof – og på den måde danne dig.
Endte på Jorden fra det tomme rum
Den gamle teori antog, at alle grundstofferne fordampede under Solens dannelse – og derefter afkølede, fortættede og samlede sig til planeter. Men den går altså ikke med kulstof.
I stedet må kulstoffet stamme fra det interstellare rum.
Nu forsøger forskerne at finde ud af, hvordan Jorden har opnået den perfekte mængde kulstof, som tillader liv, men ikke giver ekstrem drivhuseffekt som på fx Venus eller fører til en iskold verden som Mars.
Fordelingen af kulstof har stor betydning for livets opståen og kan være med til at afgøre, om der findes planeter som Jorden ude i universet.