Jupiters røde plet
Der er vinde på Jupiter, ganske som der er på Jorden, og de bevæger sig i bælter fra øst til vest og omvendt. På grænserne mellem vindbælterne bliver gassen hvirvlet rundt, og der opstår dermed lokale storme.
Den største storm kaldes den røde plet, og den dækker et område, som svarer til 2-3 gange Jordens størrelse. Den ses tydeligt på mange billeder af planeten og har raset i flere hundrede år.
Astronomer har observereret stormen i næsten 350 år, og nu ser det ud til, at den er ved at blive mindre.
Jupiters måner
Jupiter har 79 kendte måner, hvoraf 12 af dem blev opdaget i juli 2018. Men det anslås, at planeten faktisk kan have så mange som 100 måner. Jupiter har dermed flere måner end nogen anden planet i Solsystemet.
Mange af Jupiters måner er asteroider, som planeten har indfanget med sin enorme tyngdekraft.
De fire største måner kaldes De Galileiske måner, fordi de blev opdaget af videnskabsmanden Galileo Galilei. Tre af Jupiters måner har muligvis et hav af saltvand gemt under overfladen, og derfor mener nogle forskere, at der kan være liv på disse måner.
Udforskning fra kredsløb
Siden 1973 har syv ubemandede sonder passeret tæt forbi Jupiter. I 1995 gik Galileo-sonden som den første i kredsløb om planeten, hvor den blev hængende i syv år. Sonden tog billeder af både Jupiter og de fire Galileiske måner og sendte en lille sonde ned gennem Jupiters atmosfære.
Den 4. juli 2016 ankom sonden Juno til Jupiter, hvor den gik i kredsløb om planeten. Den skal studere gasplanetens atmosfære, magnetfelt og indre struktur.
Jupiter kan til tider ses fra Jorden, og i gennemsnit er den det tredjeklareste objekt på nattehimlen efter Månen og Venus.