Shutterstock
Jupiters måner

Jupiters måner er vådere end Jorden

Normalt hylder vi vores egen klode – “den blå planet” – for dens overdådige mængder af vand. Men set i forhold til tre af Jupiters største måner er Jorden nærmest knastør. Tilsammen kan månerne rumme op til 17 gange så meget flydende vand som Jorden.

Følg vandet! Sådan lyder mantraet bag forskernes eftersøgning af fremmed liv i universet. Og det giver god mening, for vores erfaring her fra Jorden er, at hvor der findes flydende vand, er der også liv.

I Solsystemet skiller Jorden sig ud fra de andre planeter, ved at vi har flydende vand på overfladen. På alle de andre kloder er temperaturen enten for høj, så vandet fordamper, eller for lav, så det fryser til is. Kun i den helt rigtige afstand til Solen – den såkaldt beboelige zone – er temperaturen lige tilpas, så vandet kan være flydende.

Jordens vand er en dråbe

Når vi ser på en globus eller et verdenskort, fylder Jordens verdenshave 71 procent af overfladen, så det er naturligt, at vi kalder vores lille oase i Solsystemet for “den blå planet”. Men fordi vores verdenshave ikke er særlig dybe, udgør vandet faktisk ikke ret meget af kloden.

Hvis vi forestiller os, at vi sugede alt Jordens vand op og samlede det i en kugle, ville den kun være 1400 km i diameter. Sammenlignet med Jordens diameter på 12.746 km ville den ligne en lille dråbe.

Vand på Jorden

Jorden rummer 1,4 mia. kubikkilometer vand. Det udgør 0,1 pct. af planeten.

© Shutterstock

På andre kloder i Solsystemet findes der langt større mængder flydende vand, bare ikke på overfladen. Det gælder ikke mindst for tre af Jupiters store måner: Europa, Ganymedes og Callisto. Astronomerne mener, at de alle tre under deres tykke iskapper kan gemme på over 100 km dybe oceaner. Tilsammen rummer de helt op til 17 gange så meget vand som Jorden.

De tre jupitermåner udgør dermed Solsystemets største vandland og er et oplagt mål for astronomernes jagt på fremmed liv.

EUROPA: DET DOBBELTE AF JORDENS VAND

Vand på Europa

Europa indeholder 2,9 mia. kubikkilometer vand. Det udgør 18,2 pct. af månen.

© Shutterstock

Europas vand er bedst dokumenteret

Mulig vandmængde: Oceanet under Europas iskappe er formentlig ca. 100 km dybt. På Jorden er havdybden kun 4 km i gennemsnit. Europa rummer sandsynligvis dobbelt så meget flydende vand som Jorden.

Gejsere på Europa
© Shutterstock

Beviser for vandet: De sikreste tegn på et skjult ocean har forskerne fundet på Europa. Rumteleskopet Hubble har afsløret gejsere, som skyder 160 km ud i rummet fra månens isdække. Og med teleskoper på Jorden har forskere i 2019 vist, at gejserne indeholder vandmolekyler. Desuden er Europas isede overflade fri for kratere, hvilket betyder, at den løbende bliver fornyet af de bevægelser, vandmasserne skaber.

GANYMEDES: FEM GANGE JORDENS VAND

Vand på Ganymedes

Ganymedes rummer 7,4 mia. kubikkilometer vand. Det udgør 7,9 pct. af månen.

© Shutterstock

Ganymedes har et 100 km dybt hav

Mulig vandmængde: Solsystemet største måne er dækket af et 150 km tykt islag. Forskerne mener, at der under isen kan være et 100 km dybt ocean med over fem gange så meget vand som på Jorden.

Polarlys på Ganymedes
© NASA/ESA/G. Bacon (STScI)

Beviser for vandet: Ganymedes har som den eneste måne i Solsystemet sit eget magnetfelt og skaber derfor nord- og sydlys. I 2015 studerede forskere vha. Hubble­teleskopet, hvordan lysets bevægelser påvirkes af samspillet mellem månens og Jupiters magnetfelter. Resultatet viste, at en tredje faktor måtte være i spil. Den mest oplagte forklaring er, at månen indeholder store mængder elektrisk ledende saltvand.

CALLISTO: MÅSKE TI GANGE JORDENS VAND

Vand på Callisto

Callisto rummer muligvis 14,3 mia. kubikkilometer vand. Det udgør 24,2 pct. af månen.

© Shutterstock

Callisto kan være den vandrigeste klode

Mulig vandmængde: Jupiters næststørste måne skjuler måske et 250 km dybt ocean under en 150 km tyk iskappe. I så fald rummer Callisto over ti gange så meget flydende vand som Jorden.

Magnetfelt Jupiter
© NASA/JPL-Caltech/Science Source/Imageselect

Beviser for vandet: Callisto er den af de tre måner, som er mest usikker i forhold til forekomsten af flydende vand. Månen ligger længere fra Jupiter end de to andre og påvirkes derfor mindre af gaskæmpens tyngdefelt, som kan holde vandet under isen flydende. Alligevel viser observationer, at Callisto forstyrrer Jupiters magnetfelt på en måde, som tyder på, at der skabes elektrisk strøm et sted på månen – formentlig i saltvand under isen.

Jupiters måner
© Shutterstock & ESA/ATG medialab

Rumsonde rejser til Solsystemets største vandland

I jagten på liv i rummet zoomer astronomerne nu ind på Jupiters måner. Spækket med instrumenter er rumsonden JUICE på vej mod Europa, Ganymedes og Callisto for at udforske deres skjulte oceaner. Dyk ned i den spændende mission her.