Kæmpe kollision skabte Venus
Ny teori forklarer planetens løbske drivhuseffekt, omvendte rotation og glatte overflade.

Venuser på mange måder en gåde for astronomer. Ud over en løbsk drivhuseffekt har den for få kratere, roterer meget langsomt og den modsatte vej af alle andre planeter i Solsystemet.
Nu har den engelske forsker John Huw Davies imidlertid fremsat en teori, der kan forklare Venus’ mange særheder. Davies mener, at Venus er opstået i et sammenstød mellem to omtrent ens kloder på et tidligt tidspunkt i deres udvikling.
Den intense varme fra sammenstødet fik de to planeter til at smelte sammen til én. Samtidig frigav de oprindelige, meget kulholdige klipper enorme mængder af CO2, der lagde sig som en dyne om den “nye” Venus, mens brinten forsvandt. Kollisionen viskede også overfladen ren, så der i dag kun er få kratere. Endelig kan den omvendte rotation forklares ved, at den ene planet har drejet den anden vej.