Kan Jupiter gøres til en stjerne?

Ideen i Arthur C. Clarkes fremtidsvision er, at gæster fra en fremmed civilisation ankommer til vores solsystem for at slå sig ned på Jupiters måne Europa. For at skaffe sig energi omdanner de Jupitertil Solsystemets stjerne nr. to. Man kan naturligvis ikke udelukke, at andre civilisationer har en teknik, der gør det muligt at tænde op under Jupiter. Men med de ressourcer, vi har til rådighed på Jorden i dag, er det helt utænkeligt. Ligeledes er der ingen chance for, at planeten kan begynde at lyse som en stjerne af sig selv. Moderne computersimulationer viser, at hvis et himmellegeme har en masse, der er mindre end cirka otte procent af Solens, kan der ikke komme gang i fusionsreaktioner i centralområdet. Baggrunden er, at fusionsreaktioner i stjerner kræver en temperatur på mindst tre millioner grader, og da temperaturen er afhængig af trykket, skal der en vis masse til for at skabe et tilstrækkeligt gravitationelt tryk. Jupiters masse er kun omkring en tusindedel af Solens, så planeten skulle altså være omkring 80 gange tungere, før den havde en chance for at blive til en stjerne ved egen kraft. Det pudsige er imidlertid, at hvis man tager den klassiske definition af en stjerne helt bogstaveligt, så er Jupiter faktisk allerede en stjerne! Definitionen siger nemlig, at stjerner lyser (det vil sige producerer energi) selv, mens planeter ikke gør. Og det forholder sig faktisk sådan, at Jupiter producerer omtrent dobbelt så meget energi, som den modtager fra Solen, om end denne energi fortrinsvis udsendes som infrarød stråling, altså varme. Kilden til Jupiters energiproduktion er ukendt, men kan udmærket være en gravitationel sammentrækning, som bevirker en ganske lille forhøjelse af temperaturen i planeten.