Solsystemets næststørste planet, Saturn, står netop nu på lige linje med Jorden og Solen.
Det betyder, at den store planet er forholdsvis tæt på Jorden – dog er den over en milliard kilometer væk – og at den side, der vender mod os, er fuldt oplyst af Solen.
Begge dele bidrager til, at du nu har årets bedste mulighed for at se nærmere på Saturn.
Bag om fænomenet: Ringene kan være unge
En af Saturns måner kan være blevet ramt af en komet eller en asteroide, så begge objekter er slået i meget mindre stykker.
Småstykkerne er blevet spredt ud i et bredt bælte rundt om planeten. Siden har flere kollisioner slået dem i endnu mindre stykker.
Resterne efter kollisionerne er med tiden endt som de tynde skiver af småsten og isklumper, som udgør Saturns ringe i dag.
Månerne titter frem i kikkert
Med det blotte øje vil Saturn ligne en klar, gullig stjerne, men allerede gennem en almindelig håndkikkert kan du se, at planeten har en aflang form – det skyldes det enorme ringsystem af is og støv, som omgiver Saturn.
Ud over ringene kan du med lidt held også få øje på Saturns største måne, Titan, og har du en større stjernekikkert med en åbning på ca. 150 mm, kan du yderligere se månerne Rhea, Tethys, Dione, Enceladus og Iapetus.
GUIDE TIL FÆNOMENET
Sådan gør du
HVOR OG HVORNÅR?
Gå ud ved midnat efter den 27. august. Vend blikket i syd-sydøstlig retning, og du finder Saturn ca. 20 grader over horisonten. Mod øst kan du se Jupiter i nogenlunde samme højde.
Hvordan?
Med en håndkikkert kan du se Saturns aflange form og måske også Saturns måne Titan, som er et stykke til venstre for planeten. Med et teleskop kan du se flere måner omkring Saturn.
Med et lille teleskop kan du også få et fint kig på Saturns ringe. I et større teleskop kan du se, at ringene er delt i flere bånd. Ringene består af isklumper, der er mellem 0,01 og 10 meter i diameter.