Komet

Kometer stråler over himmelen

Kometer består primært af is, CO2 og andre frosne gasser. De fleste kometer antages at komme fra Oortskyen. Forskere mener, at Oortskyen er en sværm af utallige små is-legemer, der omgiver vores solsystem. Man mener, at den tætteste del af Oortskyen er løst forbundet til vores solsystem og derfor er tilbøjelig til at blive påvirket af tyngdekræfterne i det. Teorien er derfor, at disse kræfter af og til løsriver kometer fra Oortskyen og sender dem ind i det indre solsystem. Gå på opdagelse og undersøg vores artikler om kometer og andre himmellegemer.

Universet

Lyriderne 2023: Meteorsværm bader himlen i stjerneskud

Universet

Årets klareste komet Leonard er en sjælden gæst

Universet

2 timer siden

KIG OP: Nattehimlen får enestående besøg af kometen NEOWISE

Universet

08.05.2020

Forstå det på 5 minutter: Kometer er kosmiske tidskapsler

Kendte kometer

Flere kendte kometer har gennem tiden passeret så tæt på jorden, at vi har kunne se dem fra landjorden. De to mest kendte kometer er Halleys komet og Hale-Bopp.

Halleys komet

Halleys komet er den første komet, der blev anerkendt som periodisk. Det betyder, at kometen er synlig fra jorden med det blotte øje hvert 75-76 år. Sidste gang Halleys komet kunne ses var i 1986, og det er derfor muligt at se den igen i 2061. Halleys komet er opkaldt efter den engelske astronom Edmond Halley, der opdagede, at kometen er blevet observeret flere gange gennem tiden. Halleys komet er blevet set så langt tilbage som i 240 f.v.t.

Hale-Bopp

Kometen Hale-Bopp blev opdaget i 1995 og var synlig for det blotte øje i hele 18 måneder i 1996-1997. Hale-Bopp tog derfor rekorden fra den kometen C/1811 F1, der var synlig i 260 dage i 1811. Astronomer mener, at Hale-Bopp er op til 60 km i diameter, og den betegnes som den seneste store komet til at passere Jorden. Hale-Bopps næste passage forbi Jorden vil være omkring år 4385.
Hale-Bopp er navngivet efter de to amerikanere - Alan Hale og Thomas Bopp - der uafhængig af hinanden opdagede kometen den 23. juli 1995.

Universet

06.01.2019

Sjælden komet drøner forbi Jorden

Universet

06.09.2018

KIG OP: Komet nærmer sig Jorden

Kometens hale

Det mest ikoniske ved en komet er den hale, den trække efter sig på nattehimlen. Der er dog faktisk tale om to og ikke en hale. Kometer har nemlig både en støvhale og en ionhale. Halerne opstår begge, når kometen bevæger sig tæt på Solen. Her kan du lære, hvordan du kender forskel på de to haler.

Støvhale

Støvhalen består af støv og kan blive op til 10 millioner kilometer lang. Støvet strømmer væk fra kometen, fordi isen i kometen fordamper. Støvhalen er i sig selv ikke i stand til at lyse, men den kan reflektere Solens lys, og derfor ligner det, at halen lyser op. Støvhalen er den del, du kan se med det blotte øje.

Ionhale

Ionhalen består af atomer fra den synlige atmosfære rundt om kometens kerne - den såkaldte koma. Atomerne frigives og bliver ioniseret, når de bliver ramt af ladede partikler fra Solens ultraviolette stråling. Det vil sige, at atomerne mister en eller flere elektroner, og i sin gasbaserede form skaber det plasma. Ionhalen består altså af plasma og haft ofte et blåligt lys. Halen kan blive 100 millioner kilometer lang og vender altid bort fra Solen uanset, hvilken retning kometen bevæger sig.