Shutterstock

Bag om fænomenet: Kometer er kosmiske tidskapsler

I 1577 opdagede den danske astronom Tycho Brahe den første komet på nattehimlen. Efter mere end 400 år er astronomerne endnu i gang med at afsløre hemmeligheder om de kosmiske højhastighedslevn - der kan give svarene på nogle af menneskehedens største spørgsmål.

Kometer er kosmiske tidskapsler.

Engang var de tegn på gudernes vrede, men i dag er de en vigtig brik i det puslespil, astronomer siden det 16. århundrede har forsøgt at lægge.

Og som et højhastighedslevn suser kometerne gennem rummet og danner grundlag for svarene på nogle af menneskehedens største spørgsmål.

© E. KOLMHOFER & H. RAAB/JOHANNES-KEPLER-OBSERVATORY, LINZ, AUSTRIA

Kometer i tal

Udforskning

Den 12. november 2014 lykkedes det for første gang at lande et menneskeskabt objekt på en komet.

Det skete, da European Space Agency (ESA) landede sonden Rosettas landingsmodul på kometen 67P.

Rejsen ud til kometen var lang og Rosetta var forbi Jorden tre gange og Mars en enkelt gang, før fartøjet blev slynget ud i det ydre rum og ind i kometens bane.

Selve landingen gik ikke perfekt, da modulet endte i en skygge, og derfor hurtigt løb tør for strøm, men de næste to år kredsede sonden om 67P, hvilket viste sig frugtbart.

I 2014 skrev rumsonden Rosetta historie med sin uperfekte landing på kometen 67P.

© ATG MEDIALAB/ESA

Ved hjælp af Rosettas instrumenter fandt forskerne blandt andet grundstofferne ilt og fosfor samt aminosyren glycin, som fordamper fra kometen.

De stoffer er nogle af livets helt centrale byggesten og giver yderligere liv til teorien om, at det var kometerne, som i sin tid såede livets frø på Jorden.

Milepæle

Den første komet blev spottet af en dansk astronom i 1577. Derefter har de kosmiske sten suset forbi astronomernes teleskoper med lynende hast.

Fremtiden

USA, Europa og Kina fortsætter jagten på svar

Efter rumfartøjet Rosetta fandt livets byggesten i form af aminosyrer på kometen 67P, har forskerne drømt om at granske universets ”beskidte snebolde” efter flere spor af, hvordan livet opstod her på Jorden.

Kometerne stammer helt tilbage fra Solsystemets fødsel, og derfor håber forskerne, at udforskningen af de frosne tidskapsler kan give ny indsigt i, hvordan Solsystemet så ud for milliarder af år siden.

Nye teleskoper og fartøjer skal nærstudere kometer

USA vil studere kometerne på afstand med et nyt teleskop, mens Europa og Kina planlægger at sende fartøjer helt tæt på kometerne.

© ESA/NASA

James Webb-teleskopet skal kaste nyt lys over solsystemets historie

Kort efter sin opsendelse i 2021 skal verdens største rumteleskop, James Webb, observere tre forskellige typer kometer ved hjælp af infrarødt lys, som er usynligt for det menneskelige øje. Forskerne håber, at observationerne vil give et nyt indblik i Solsystemets historie.

© ESA

ESA jagter nye kometer

I 2028 sender det europæiske rumagentur ESA rumsonden Comet Interceptor 1,2 millioner kilometer ud i solsystemet for at observere pludseligt opdagede kometer. Kometen tilbringer kort tid i solsystemet og derfor indeholder den friske materialer fra solsystemets begyndelse.

© CHINESE NATIONAL SPACE ADMINISTRATION

Kina vil undersøge mærkværdig komet

I 2024 vil Kina sende et rumfartøj ud til kometen 133P, der ligger i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter.
Kometen 133P er speciel idet den ligger i asteroidebæltet, men opfører sig som en komet ved at udsende en lysende hale i form af gas og støv.