Kometer er kosmiske tidskapsler.
Engang var de tegn på gudernes vrede, men i dag er de en vigtig brik i det puslespil, astronomer siden det 16. århundrede har forsøgt at lægge.
Og som et højhastighedslevn suser kometerne gennem rummet og danner grundlag for svarene på nogle af menneskehedens største spørgsmål.
Kometer i tal
Udforskning
Den 12. november 2014 lykkedes det for første gang at lande et menneskeskabt objekt på en komet.
Det skete, da European Space Agency (ESA) landede sonden Rosettas landingsmodul på kometen 67P.
Rejsen ud til kometen var lang og Rosetta var forbi Jorden tre gange og Mars en enkelt gang, før fartøjet blev slynget ud i det ydre rum og ind i kometens bane.
Selve landingen gik ikke perfekt, da modulet endte i en skygge, og derfor hurtigt løb tør for strøm, men de næste to år kredsede sonden om 67P, hvilket viste sig frugtbart.
I 2014 skrev rumsonden Rosetta historie med sin uperfekte landing på kometen 67P.
Ved hjælp af Rosettas instrumenter fandt forskerne blandt andet grundstofferne ilt og fosfor samt aminosyren glycin, som fordamper fra kometen.
De stoffer er nogle af livets helt centrale byggesten og giver yderligere liv til teorien om, at det var kometerne, som i sin tid såede livets frø på Jorden.
Milepæle
Den første komet blev spottet af en dansk astronom i 1577. Derefter har de kosmiske sten suset forbi astronomernes teleskoper med lynende hast.
1577: Tycho Brahe finder komet i rummet
Den danske astronom Tycho Brahe observerer en komet og konkluderer, at den er længere væk end Månen. Før troede man, at de opstod i atmosfæren.
1680: Komet observeres med teleskop
Astronomen Gottfried Kirch observerer for første gang en komet med et teleskop. Kometen var blandt de lyseste i det 17. århundrede.
1704: Halley forudsiger genkomst
Ud fra tyngdeloven beregner den britiske astronom Edmund Halley, at en lysende komet er periodisk og vil vise sig igen i 1758 – han ramte blot ét år forbi.
1950: Hollænder foreslår skjult kometsky
Den hollandske astronom Jan Hendrik Oort fremsætter teorien om, at kometer kommer fra en gigantisk sky, der omgiver Solsystemet.
1994: Nedslag udløser 3000 km høj paddehatesky
Kometen Shoemaker-Levy 9 tordner ned mod Jupiter og splintrer i flere dele, før kilometerbrede kometstumper rammer den gigantiske planet.
2005: NASA tager det klareste billede af komet
Med 431 millioner km. bag sig suser rumfartøjet Deep Impact forbi kometen Hartley-2 i en afstand af blot 700 km. og tager de hidtil bedste billeder.
2017: Cigarformet objekt forvirrer forskerne
Forskere opdager et cigarformet objekt på gennemrejse i vores solsystem. Objektet døbes ‘Oumuamua’, og dets mærkværdige form leder til stor undring.
Fremtiden
USA, Europa og Kina fortsætter jagten på svar
Efter rumfartøjet Rosetta fandt livets byggesten i form af aminosyrer på kometen 67P, har forskerne drømt om at granske universets ”beskidte snebolde” efter flere spor af, hvordan livet opstod her på Jorden.
Kometerne stammer helt tilbage fra Solsystemets fødsel, og derfor håber forskerne, at udforskningen af de frosne tidskapsler kan give ny indsigt i, hvordan Solsystemet så ud for milliarder af år siden.
Nye teleskoper og fartøjer skal nærstudere kometer
James Webb-teleskopet skal kaste nyt lys over solsystemets historie
Kort efter sin opsendelse i 2021 skal verdens største rumteleskop, James Webb, observere tre forskellige typer kometer ved hjælp af infrarødt lys, som er usynligt for det menneskelige øje. Forskerne håber, at observationerne vil give et nyt indblik i Solsystemets historie.
ESA jagter nye kometer
I 2028 sender det europæiske rumagentur ESA rumsonden Comet Interceptor 1,2 millioner kilometer ud i solsystemet for at observere pludseligt opdagede kometer. Kometen tilbringer kort tid i solsystemet og derfor indeholder den friske materialer fra solsystemets begyndelse.
Kina vil undersøge mærkværdig komet
I 2024 vil Kina sende et rumfartøj ud til kometen 133P, der ligger i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter.
Kometen 133P er speciel idet den ligger i asteroidebæltet, men opfører sig som en komet ved at udsende en lysende hale i form af gas og støv.