Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Bag om fænomenet: Kometer er kosmiske tidskapsler

I 1577 opdagede den danske astronom Tycho Brahe den første komet på nattehimlen. Efter mere end 400 år er astronomerne endnu i gang med at afsløre hemmeligheder om de kosmiske højhastighedslevn.

Shutterstock

Kometer er kosmiske tidskapsler.

Engang var de tegn på gudernes vrede, men i dag er de en vigtig brik i det puslespil, astronomer siden det 16. århundrede har forsøgt at lægge.

Og som et højhastighedslevn suser kometerne gennem rummet og danner grundlag for svarene på nogle af menneskehedens største spørgsmål.

© E. KOLMHOFER & H. RAAB/JOHANNES-KEPLER-OBSERVATORY, LINZ, AUSTRIA

Kometer i tal

  • 2061

    er året, hvor Halleys komet næste gang lægger vej forbi det indre solsystem og dermed kan ses på himlen.

  • 3591

    kometer kender forskerne med sikkerhed til. Det anslås dog, at der eksisterer milliarder af kometer.

  • 45

    kilo vejede landingskapslen fra NASA’s Stardust rumfartøj. I 2006 skrev det historie ved for første gang nogensinde at bringe prøver fra en komet tilbage til Jorden.

  • 3000

    kometer har fartøjet The Solar and Heliospheric Observatory opdaget, siden det blev sendt i kredsløb om Solen i 1995.

  • Cirka 0,07

    lysår væk fra Solen forestiller forskere sig, at den såkaldte Oortsky befinder sig. Den huser de fleste af Solsystemets kometer.

  • 1995

    var året, hvor amatørastronomerne Alan Hale og Thomas Bopp fik en af de klareste kometer nogensinde registeret, Hale-Bopp, i kikkerten.

  • 2.3

    millioner km var distancen mellem Jorden og Lexell’s komet, som er den, der er kommet nærmest.

Udforskning

Den 12. november 2014 lykkedes det for første gang at lande et menneskeskabt objekt på en komet.

Det skete, da European Space Agency (ESA) landede sonden Rosettas landingsmodul på kometen 67P.

Rejsen ud til kometen var lang og Rosetta var forbi Jorden tre gange og Mars en enkelt gang, før fartøjet blev slynget ud i det ydre rum og ind i kometens bane.

Selve landingen gik ikke perfekt, da modulet endte i en skygge, og derfor hurtigt løb tør for strøm, men de næste to år kredsede sonden om 67P, hvilket viste sig frugtbart.

I 2014 skrev rumsonden Rosetta historie med sin uperfekte landing på kometen 67P.

© ATG MEDIALAB/ESA

Ved hjælp af Rosettas instrumenter fandt forskerne blandt andet grundstofferne ilt og fosfor samt aminosyren glycin, som fordamper fra kometen.

De stoffer er nogle af livets helt centrale byggesten og giver yderligere liv til teorien om, at det var kometerne, som i sin tid såede livets frø på Jorden.

Milepæle

Den første komet blev spottet af en dansk astronom i 1577. Derefter har de kosmiske sten suset forbi astronomernes teleskoper med lynende hast.

  • © SKOKLOSTER CASTLE

    1577: Tycho Brahe finder komet i rummet

    Den danske astronom Tycho Brahe observerer en komet og konkluderer, at den er længere væk end Månen. Før troede man, at de opstod i atmosfæren.

  • © MUSEUM ROTTERDAM

    1680: Komet observeres med teleskop

    Astronomen Gottfried Kirch observerer for første gang en komet med et teleskop. Kometen var blandt de lyseste i det 17. århundrede.

  • © Ritzau Scanpix

    1704: Halley forudsiger genkomst

    Ud fra tyngdeloven beregner den britiske astronom Edmund Halley, at en lysende komet er periodisk og vil vise sig igen i 1758 – han ramte blot ét år forbi.

  • © JOOP VAN BLISEN (ANEFO)

    1950: Hollænder foreslår skjult kometsky

    Den hollandske astronom Jan Hendrik Oort fremsætter teorien om, at kometer kommer fra en gigantisk sky, der omgiver Solsystemet.

  • © NASA

    1994: Nedslag udløser 3000 km høj paddehatesky

    Kometen Shoemaker-Levy 9 tordner ned mod Jupiter og splintrer i flere dele, før kilometerbrede kometstumper rammer den gigantiske planet.

  • © UMD/JPL-CALTECH/NASA

    2005: NASA tager det klareste billede af komet

    Med 431 millioner km. bag sig suser rumfartøjet Deep Impact forbi kometen Hartley-2 i en afstand af blot 700 km. og tager de hidtil bedste billeder.

  • © M. KORNMESSER/ESO

    2017: Cigarformet objekt forvirrer forskerne

    Forskere opdager et cigarformet objekt på gennemrejse i vores solsystem. Objektet døbes ‘Oumuamua’, og dets mærkværdige form leder til stor undring.

Fremtiden

USA, Europa og Kina fortsætter jagten på svar

Efter rumfartøjet Rosetta fandt livets byggesten i form af aminosyrer på kometen 67P, har forskerne drømt om at granske universets ”beskidte snebolde” efter flere spor af, hvordan livet opstod her på Jorden.

Kometerne stammer helt tilbage fra Solsystemets fødsel, og derfor håber forskerne, at udforskningen af de frosne tidskapsler kan give ny indsigt i, hvordan Solsystemet så ud for milliarder af år siden.

Nye teleskoper og fartøjer skal nærstudere kometer

USA vil studere kometerne på afstand med et nyt teleskop, mens Europa og Kina planlægger at sende fartøjer helt tæt på kometerne.

Læs også:

Komet

22. april: Komet bader Jorden i stjerneskud

2 minutter
Kometen NEOWISE
Komet

KIG OP: Nattehimlen får enestående besøg af kometen NEOWISE

3 minutter
Komet

Sjælden komet drøner forbi Jorden

1 minut

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul