Hvorfor er der flest stjerneskud på bestemte dage?

De stjerneskud, vi ser på himlen, er i virkeligheden støvpartikler, som stammer fra en komet. Der er særlig mange på visse dage, fordi Jorden passerer igennem kometernes bane på bestemte tidspunkter.

Astronomerne har længe haft en mistanke om, at kometer indeholder store mængder støv. Efter at rumsonden Deep Impact ramte kometen Tempel 1 med et 370 kilo tungt kobberprojektil og skabte et stort krater i 2005, har vi fået bekræftet denne antagelse.

Mængden af det støv, der blev hvirvlet ud fra nedslagskrateret, var så stor, at den mest passende beskrivelse af kometen er “en støvbold med is”.

Stjerneskud er kometstøv

Hvis andre kometer er sammensat på en tilsvarende måde, har vi en umiddelbar forklaring på sammenhængen mellem kometer og stjerneskud:

Når en komet kommer tæt på Solen, fordamper noget af isen. Dampene er små gejsere eller jetter på overfladen, som river enorme mængder støv med sig. Derfor spredes der efterhånden et utal af mikroskopiske støvpartikler ud over kometbanen.

Når Jorden passerer en kometbane, vil støvpartikler herfra ramme Jordens atmosfære og i løbet af sekunder brænde op som stjerneskud. Det er også tilfældet, selv om kometen er millioner af kilometer borte, et helt andet sted i sin bane eller måske slet ikke eksisterer mere.

Se op mod 100 stjerneskud i timen

På en rigtig god nat kan man se op mod 100 stjerneskud i timen – og hvert skud stammer vel at mærke fra en støvpartikel, der ikke er større end et almindeligt sandkorn.

Læs mere om, hvornår der er størst mulighed for at se stjerneskud.