Plante Måne jord

Første gang: Forskere dyrker planter i Månens jord

Jorden på Månen er gold, tør og virker aldeles ufrugtbar. Alligevel er det lykkedes et forskerhold bestående af gartnere og geologer at dyrke planter i Månejord. Det kan bane vejen for længere og mere ambitiøse rumrejser.

Jorden på Månen er gold, tør og virker aldeles ufrugtbar. Alligevel er det lykkedes et forskerhold bestående af gartnere og geologer at dyrke planter i Månejord. Det kan bane vejen for længere og mere ambitiøse rumrejser.

UF/IFAS og Tyler Jones

Astronomer har længe interesseret sig for landbrug uden for Jorden. Planter i rummet kan gøre rumrejser længere og lettere, fordi de kan bidrage med både ilt og mad.

Indtil nu er det kun lykkedes at dyrke planter på rumstationer, men målet er at dyrke direkte i jorden på fremmede planeter.

Og nu er dette mål et skridt tættere på at blive til virkelighed. Det er nemlig lykkedes et forskerhold fra University of Florida at få planter til at spire og vokse i jord fra Månen.

En teskefuld muld fra tre månelandinger

Forskerne dyrkede planterne i Månejord fra tre af NASA's seks bemanede Apollo-missioner i årene fra 1969 til 1972.

Selvom astronauterne tilsammen fragtede 382 kilo Månemateriale hjem, fik forskerne kun udleveret 12 gram jord fra Apollo-missionerne 11, 12 og 17.

Månejord plante

Forskerne arbejder med sjælden og kostbar Månejord. De har kun fået 12 gram at eksperimentere med.

© UF/IFAS og Tyler Jones

Forskerne delte mulden ud i beholdere med ét gram i hver. De tre rummissioner, forskerne havde fået jord fra, fik fire beholdere hver med en teskefuld månejord i.

Som kontrol blev fire tilsvarende beholdere fyldt op med kunstig månejord lavet af fin, vulkansk aske fra Jorden.

Forskerne såede frø fra planten almindelig gåsemad (arabidopsis thaliana), som det tidligere er lykkede at dyrke på rumstationer i vægtløs tilstand.

Efter to døgn begyndte alle frøene i minipotterne at spire, men seks dage senere begyndte de at vokse på meget forskellige måder alt efter typen af månejord.

De sundeste og hurtigst voksende planter spirede i den kunstigt fremstillede månejord, mens planterne i den ægte Månejord var mindre, voksede langsommere og havde misfarvninger på bladene.

Plante månejord minipotte

Planterne til venstre er kontrolplanter, mens planterne til højre er planterne dyrket i Månejord. Billedet her er planterne efter 16 dage.

© UF/IFAS og Tyler Jones

Ung månejord giver sunde planter

Jorden fra Apollo 11-missionenen gav de dårligste resultater, mens Apollo 12- og 17-planterne var sundere.

Forskerne mener, at det skyldes jordprøvernes alder. Jo ældre og mere moden Månejorden er, jo længere har den været udsat for kosmisk energi og solvind.

Apollo 11-jorden, der er hentet fra området Stilhedens Hav på Månen, er geologisk set ældre end jorden fra Apollo 12-missionen.

Desuden er den yngre Apollo 12-jord hentet fra Stormenes Have, som har oplevet nyere lavastrømme, hvilket har gjort jorden mere frugtbar.

Apollo 17 hentede deres jordprøver fra Taurus-Littrow-området, som i Månens nyere geologiske tid blev bombarderet af meteoritter og asteroider. Det har gjort jorden mere frugtbar, fordi den ikke har ligget stille og modtaget forurening fra kosmisk stråling og solvind.

Astronaut Måne Tautus-Littrow

Astronauten Harrison Schmitt I Månens Tautus-Littrow-region, som er fra det område, hvor Månejorden med de sundeste planter kom fra.

© NASA/Eugene Cernan

Planter på Månen i 2025

NASA har planlagt at sende mennesker til Månen igen senest i 2025 med det såkaldte Artemis-program. Det er første gang siden 1972, at mennesker sætter fødder på Månen.

Her skal astronauterne blandt andet eksperimentere med at dyrke planter i Månens jord.

Forskerne håber, at deres forsøg kan hjælpe NASA med at udpege ideelle områder til at dyrke planter på Månen.

Hvis det lykkes, kan planterne forsyne astronauter med både mad og ilt til længere rumrejser end nogensinde før.