fuldmåne

Fuldmåne 2021 - Hvornår er det fuldmåne?

Den 19. december 2021 vender hele Månens belyste side mod Jorden, så vi i Danmark kan se en fuldmåne.

Den 19. december 2021 vender hele Månens belyste side mod Jorden, så vi i Danmark kan se en fuldmåne.

Shutterstock

Hvad er fuldmåne?

Månen har fire såkaldte månefaser alt efter, hvor den er placeret i forhold til Solen og Jorden. Fuldmåne er en af månefaserne.

Ved fuldmåne ligger Jorden mellem Månen og Solen, og vender derfor hele sin belyste side mod os.

Med undtagelse af måneformørkelser vil Månen altid være belyst af Solen i større eller mindre grad. Når vi har fuldmåne er lyset tydeligst, mens det ved månefasen nymåne er svagest.

Fuldmåne, aftagende måne og nymåne

Månens placering i forhold til Solen og Jorden afgør, hvordan vi fra Jorden kan se Månen. Når Jorden ligger mellem Solen og Månen, har vi fuldmåne, og når Månen er tættest på Solen, har vi nymåne. Månefaserne derimellem hedder aftagende eller tiltagende måne alt efter, om vi bevæger os mod fuldmåne eller nymåne.

© Lasse Alexander Lund-Andersen

Hvornår er det fuldmåne?

Fuldmåne er ikke et sjældent fænomen, og derfor er det ofte muligt at se en fuldmåne fra Jorden.

Det tager 29,53059 dage for Månen at gå igennem sine fire faser. Det betyder, at vi har en fuldmåne mindst én gang hver måned.

Den næste fuldmåne i Danmark er den 19. december 2021.

Når vi har to fuldmåner på én måned, som det fx var tilfældet i oktober 2020, kaldes det Blue Moon eller 'blå måne'. Fænomenet sker ca. hvert 2,5 år.

Den særlige dobbelte fuldmåne er dog, trods navnet, ikke blå. Månen kan dog godt få en blålig nuance, fx efter vulkanudbrud eller skovbrande, hvor aske hvirvles op i atmosfæren og spreder Solens røde lys.

Fuldmåne-kalender 2021-2022

Se, hvornår vi i Danmark har fuldmåne i fuldmåne-kalenderen:

  • Den 19. december 2021 - kl. 05:35 (Mikromåne)
  • Den 18. januar 2022 - kl. 00:48
  • Den 16. februar 2022 - kl. 17:56
  • Den 18. marts 2022 - kl. 08:17
  • Den 16. april 2022 - kl. 20:55
  • Den 16. maj 2022 - kl. 06:14 (Delvis måneformørkelse)
  • Den 14. juni 2022 - kl. 13:51 (Supermåne)
  • Den 13. juli 2022 - kl. 20:37 (Supermåne)
  • Den 12. august 2022 - kl. 03:35
  • Den 10. september 2022 - kl. 11:59
  • Den 9. oktober 2022 - kl. 22:54
  • Den 8. november 2022 - kl. 12:02
  • Den 8. december 2022 - kl. 05:08

Supermåner og mikromåner

Der er to supermåner i 2022 - de opstår den 14. juni og den 13. juli.

En supermåne opstår, når vi har fuldmåne og Månen også er tættest på Jorden i sin bane omkring den. Ved supermåne virker fuldmånen større end normalt.

Det modsatte af en supermåne er en mikromåne, hvor vi har fuldmåne og Månen også er længst væk fra Jorden i sin bane omkring den. Du kan se en mikromåne den 19. december 2021.

Set fra Jorden er størrelsesforskellen på en supermåne og en mikromåne ca. 14 procent, mens forskellen i lysstyrke er helt oppe på 30 procent.

Måneformørkelser

Den 16. maj 2022 opstår der en total måneformørkelse i dele af Europa.

Måneformørkelser er et fænomen, der opstår, når Solen, Jorden og Månen står på lige linje, og Månen bevæger sig helt eller delvis ind i Jorden skygge. Ved en total måneformørkelse er Månen i Jordens totale kegleformede skygge – den såkaldte umbra.

I Danmark kan vi desværre ikke se den totale måneformørkelse. I stedet kan vi opleve måneformørkelsen som en delvis måneformørkelse, hvor det kun er en del af Månen, der befinder sig i Jordens totale kegleformede skygge.

Elsker du stjerneskud? Så brug vores stjerneskud-kalender 2021 til at holde dig opdateret på årets meteorsværme.

Hvad er jordbærmåne og høstmåne?

Rødlig fuldmåne lyser til sommer og efterår

Når vi nærmer os sommersolhverv, kan vi opleve, at fuldmånen lyser orangerød.

Fænomenet kaldes jordbærmåne og den orange farve opstår, fordi månelyset i denne periode passerer gennem et forholdsvist tykt lag atmosfære, før det når frem til os på Jorden.

Det blå lys spredes undervejs i alle retninger, og derfor er det lys, som når frem til øjet, primært det rødlige.

Det rødlige fænomen kan også ses omkring efterårsjævndøgn. Her kaldes den særlige fuldmåne dog høstmåne i stedet for jordbærmåne.

Fuldmåne - jordbærmåne

Navnet jordbærmåne stammer efter sigende fra Algonquin-stammen i Nordamerika, da de omkring denne fuldmåne høstede jordbær. Navnet har siden bredt sig til det meste af verden.

© Shutterstock

Kan fuldmåne påvirke din søvn?

Fuldmånen og Månens faser er længe blevet beskyldt for at påvirke vores søvn. Det meste forskning på området har dog afvist påstanden.

I 2015 viste en schweizisk undersøgelse med 2000 forsøgspersoner fx ingen tegn på, at fuldmåne gav mindre eller dårligere søvn i forhold til andre månefaser.

Nu peger et eksperiment fra University of Washington i USA imidlertid i modsatte retning.

98 mennesker i tre grupper af et oprindeligt folk i den argentinske provins Formosa deltog i forsøget, hvor de blev udstyret med målere om håndleddet, som registrerede deres søvn og vågentid.

Grupperne af forsøgspersoner blev valgt, fordi de havde forskellig adgang til elektrisk lys. Den ene gruppe havde ingen adgang, den anden havde begrænset adgang, og den tredje havde fuld adgang.

Elektrisk lys mindsker indflydelse

Resultatet viste, at gruppen uden adgang til elektrisk lys var mest påvirket af Månens faser. For denne gruppe var søvnen helt op til 58 minutter kortere i nætterne op til fuldmåne.

De to andre grupper oplevede en mindre, men stadig signifikant forskel.

Forskerne gentog forsøget med 464 studerende i storbyen Seattle, hvor Månens lys bliver overdøvet af kunstigt lys, men også her fandt de markante svingninger i nattesøvnen efter det samme mønster.

Forskerne mener derfor, at månefasernes indvirken på vores søvnrytmen ligger biologisk dybt i os, og at den har gjort det, siden vores forfædre havde brug for at være vågne og udnytte månelyset, når det var der.