Jorden havde muligvis to måner for over fire mia. år siden. Den idé blev fremsat af den norsk-amerikanske rumforsker Erik Ian Asphaug og hans schweiziske kollega Martin Jutzi i 2011.
De to måner kan have eksisteret i nogle millioner år, indtil de bragede ind i hinanden og blev til én.
Kollisionen kan forklare, hvorfor de to sider af vores nuværende måne har så forskellig geologi.
Jorden kan have haft to måner, som samlede sig til den, vi har i dag.
Månen har spor af sammenstød
To rumforskere modellerede i 2011, hvordan højlandet på Månens bagside opstod ved, at en ca. tre gange mindre måne hamrede ned i den og splattede ud.
Sammenstødet skubbede et magmahav, som var rigt på kalium, fosfor og sjældne jordartsmetaller, om på forsiden, hvor det størknede til et lavland.
Ud over Månen, som kredser om Jorden, får vi hyppigt besøg af såkaldte kvasimåner, som er asteroider i kredsløb om Solen. Men fordi deres baner minder om Jordens, forbliver de tæt på os i en periode.
Lige nu er kvasimånen Kamo‘oalewa den mest stabile.
Den såkaldte kvasimåne Kamo'oalewa følger Jorden i dens omløb om Solen – i hvert fald for en tid.
Den blev opdaget i 2016 og er omkring 50 meter i diameter. Kamo‘oalewa har fulgt Jorden i 500 år og bliver hængende i yderligere 300.
