Måneformørkelse
Hvor dele af verden bogstaveligt talt går i sort under en solformørkelse og lyset slukkes, er måneformørkelsen et noget smukkere naturfænomen.
Under de rigtige forhold vil månen blive blodrød, og derfor bliver dette fænomen af nogen kaldt for ”blodmåne”.
Man behøver ikke noget udstyr til at se på en måneformørkelse, sådan som man gør det med en solformørkelse, hvor det er nødvendigt med beskyttelsesbriller. For lyset ved en måneformørkelse er svagere end lyset fra en almindelig fuldmåne.
Hvad er måneformørkelse?
En måneformørkelse opstår, når en fuldmåne bevæger sig bag Jorden og ind i dens skygge.
Månens bane omkring Jorden hælder cirka fem grader, og derfor skal der helt specielle betingelser til for en måneformørkelse.
Det skal være fuldmåne - og Solen, Jorden og Månen skal ligge præcist på linje. Og Månen skal skære ekliptika, som er Jordens bane rundt om Solen.
Solen danner en kegleformet skygge bag Jorden, og når Månen bevæger sig helt ind i denne skygge – umbraen – forekommer der en total måneformørkelse.
Skyggen kan deles op i flere områder. Den delvise skygge kaldes for penumbraen og den fulde skygge kaldes for umbraen.
Umbraen har et kegleformet snit, der fortsætter 1 million km bag Jorden. Og da Månen "kun" ligger 384.400 km fra Jorden, kan den bevæge sig ind i det skyggefulde mørke.
Tre typer måneformørkelse
Der findes tre former for måneformørkelse:
- Total måneformørkelse
- Delvis måneformørkelse
- Penumbra måneformørkelse.
Læs mere om de forskellige typer måneformørkelser nedenfor.
Blodmåne - Total måneformørkelse
Ved en total måneformørkelse befinder Månen sig i Jordens totale kegleformede skygge, som hedder umbra. Her er der intet sollys. Det er ved denne type måneformørkelse, at fænomenet ”blodmåne” opstår.
Månen udsender ikke noget lys af sig selv – ligesom Jorden ikke gør det. Og det kan virke mærkeligt, at det netop er i umbraen, hvor der ikke er sollys, at Månen bliver farvet rød.
Men det skyldes, at Jordens atmosfære afbøjer lyset, og at det kun er det langstrålede røde og orange lys, der kan passere atmosfæren og trænge ind i umbra-skyggen.
Det kortbølgede blålige lys bliver spredt af luftmolekyler og luftpartikler, og når derfor ikke frem til Månen. Når det røde lys rammer Månen, vil det reflekteres og give Månen det røde skær.
Hvis Jorden ikke havde en atmosfære, ville Månen bare blive helt mørk under formørkelsen.
Se videoen: NASA fanger total måneformørkelse
Den 31. januar 2018 bevægede fuldmånen sig bag Jorden og ind i dens skygge. Det skabte en total måneformørkelse, hvor månen blev farvet rød. Det astronomiske fænomen blev fanget af NASA, og i videoen kan du se et sammenklip af optagelser fra natten.
Den næste totale måneformørkelse i Danmark kan opleves den 7. september 2025.
Delvis måneformørkelse
En delvis måneformørkelse opstår, når kun dele af månen rammer umbraen. Her vil det se ud, som om den del, der er i umbraen, er væk. Og det ligner, at der er taget en bid af Månen.
Under en delvis måneformørkelse vil dele af månen være indhyllet i mørke.
Den næste delvise måneformørkelse kan ses i Danmark den 28. oktober 2023.
Penumbra måneformørkelse
Ved en penumbra måneformørkelse er Månen kun i området penumbraen, hvor der kun er delvis skygge. Ved denne type formørkelse vil Månen se mørkere ud end normalt.
En total måneformørkelse vil derfor også altid indeholde en penumbra måneformørkelse. For vejen ind i umbraen vil altid fører gennem penumbraen.
En penumbra måneformørkelse er ikke ligeså markant på nattehimlen, da fænomenet kun giver en lidt mørkere måne.
Den næste penumbra måneformørkelse kan opleves i Danmark den 5. marts 2024.
Hvor længe varer en måneformørkelse?
En måneformørkelse adskiller sig også fra solformørkelser ved at være et mere langtrukkent fænomen.
En total solformørkelse varer kun et par minutter, mens en måneformørkelse varer mange timer.